Muligt at aftale lønnedgang uden varsel

Hårdt ramt af nedlukning

Sagen var en udløber af coronanedlukningen, hvor et luftfartsselskab nærmest blev lukket helt ned i marts 2020. Inspireret af andre luftfartsselskaber aftalte virksomheden, at alle gik 22 pct. ned i løn i tre måneder.

Der, hvor der var en tillidsrepræsentant, blev lønnedgangen aftalt med denne, ellers efter afstemning blandt medarbejderne.

Denne fremgangsmåde fulgte en aftale mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening om, hvordan en kombination mellem lønkompensation og lønnedgang kan ske.

Protest fra én medarbejder

På værkstedet, hvor alle i produktionen var funktionærlignende, blev der også aftalt 22 pct. lønnedgang med tillidsrepræsentanten. De havde i forvejen en lokalaftale om løn.

En af medarbejderne var imidlertid utilfreds med aftalen. Han protesterede, og forbundet støttede ham.

Forbundet mente, at det var i orden med en lønnedgang, men så skulle ændringen varsles med opsigelsesvarsel, fordi det efter funktionærloven er en væsentlig vilkårsændring, og fordi reglen i Industriens Overenskomst om, at løn aftales individuelt og uden indblanding betyder, at en tillidsrepræsentant ikke har mandat til at indgå aftale om lønnedgang.

En aftale er en aftale, og en smed er en smed

Dommeren gav DI og virksomheden ret i, at aftalen med tillidsrepræsentanten var bindende:

”Ifølge Industriens Overenskomst § 8 og § 4 kan tillidsrepræsentanten med bindende virkning for medarbejderne indgå lokale aftaler med virksomhedens ledelse. Det fremgår af § 8, stk. 2, at sådanne lokalaftaler kan angå løn, og det er i § 8, stk. 5, forudsat, at der kan være tale om aftaler, der væsentligt ændrer lønnen. Efter § 8, stk. 5, skal arbejdsgiveren informere de berørte medarbejdere om aftaler, der væsentligt ændrer løn og arbejdsforhold, men der er i modsætning til § 23, stk. 6, i Industriens Funktionæroverenskomst ikke fastsat regler om, at væsentlige ændringer af løn skal varsles med medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsler.”

Lokalaftalen om lønnedgang var derfor gyldig efter overenskomsten, og skulle derfor ikke (også) varsles.

Pension kan ikke aftales væk

Efter aftalerne om lønnedgang var indgået, aftalte virksomheden med nogle medarbejdere uden overenskomst, at i stedet for at gå 22 pct. ned i 3 mdr., blev virksomhedens pensionsbetaling sløjfet, og lønnedgangen derfor dét mindre.

Det ønskede tillidsrepræsentanten, men virksomheden betingede sig i aftalen, at det var efter medarbejdernes ønske, og at hvis det gav problemer, så ville pensionen blive efterbetalt, og beløbet efterreguleret i senere løn.

Da pensionen udeblev, sendte Industriens Pension rykkere, så pensionen blev efterbetalt, og beløbet blev så – ganske efter aftalen – modregnet i efterfølgende løn.

Der var under sagen enighed om, at pensionen ikke kunne suspenderes, fordi bestemmelsen ikke kan fraviges efter aftale med en tillidsrepræsentant.

Men virksomheden fastholdt den oprindelige lønnedgangsaftale, samt at efterreguleringen var aftalt.

Det var dommeren dog ikke enig i. Selv om det var tillidsrepræsentantens ønske, og tilbageregulering var aftalt, blev det altså virksomhedens ansvar, at pension ikke blev betalt efter overenskomsten.

”Der er enighed mellem parterne om, at der ikke er hjemmel i overenskomsten til at indgå lokalaftaler, der fraviger virksomhedens pligt til at betale pensionsbidrag. Denne del af lokalaftalen af 27. april 2020 er derfor ugyldig. Bestemmelsen i aftalen om, at der ville ske tilbageregulering af lønnedgangen i tilfælde af, at en medarbejder gjorde indsigelse mod den manglende pensionsindbetaling, har haft til formål af forhindre, at der blev gjort indsigelse mod den ugyldige aftale, således at overenskomstens regler om pensionsbidrag derved kunne omgås. Jeg finder derfor, at aftalen om tilbageregulering er ugyldig..."

DI førte sagen for virksomheden.

Nyheden er baseret på kendelse i Faglig Voldgift af 2. juni 2021 i sag nr. FV2020-1547