Funktionærer

Funktionærer er dækket af funktionærloven, som blandt andet indeholder regler om opsigelse, løn under sygdom og barsel og muligheden for at opsige under sygdom. Derudover gælder ansættelsesbevisloven for ansættelseskontrakter til funktionærer.

Tre betingelser for funktionærstatus

En medarbejder er funktionær og omfattet af funktionærloven, når medarbejderen:

  1. udfører funktionærarbejde
  2. arbejder mere end 8 timer i gennemsnit om ugen
  3. er i tjenesteforhold og underlagt arbejdsgiverens instruktionsbeføjelser.

Funktionærarbejde er defineret i Funktionærloven § 1 og omfatter:

  • Handels- og kontorarbejde
  • Teknisk eller klinisk bistandsydelse
  • Personer, hvis arbejde overvejende høre under en af de to ovennævnte punkter
  • Lederarbejde.

Funktionærens rettigheder og pligter

Funktionærloven indeholder en række rettigheder og pligter, hvoraf de væsentligste er:

  • Regler om opsigelse og opsigelsesvarsler, herunder beskyttelse imod usaglig opsigelse efter 12 måneders anciennitet samt ret til fratrædelsesgodtgørelse ved lang anciennitet
  • Medarbejderen har ret til fuld løn under sygdom
  • Virksomheden har mulighed for at opsige under sygdom
  • Medarbejderen har ret til delvis løn under barsel
  • Medarbejderen har ret til efterløn til ægtefælle eller børn ved død
  • Medarbejderen har ret til at organisere sig og til at kræve forhandling med virksomheden
  • Medarbejderen har ret til frihed til at søge arbejde i tilfælde af opsigelse
  • Medarbejderen har ret til forholdsmæssig bonus ved fratræden midt i bonusåret

Overvej funktionærkontrakten nøje

Funktionærens ansættelseskontrakter skal overholde ansættelsesbevisloven. Derudover er det relevant at overveje følgende:

  • om I skal aftale prøvetid.
  • om I skal aftale 120-dages-reglen (Funktionærloven § 5, stk. 2).
  • om I vil pålægge medarbejderen en konkurrence- og/eller en konkurrenceklausul – I bør kun indsætte en sådan, hvis I har et reelt behov for det. I bør derfor overveje, hvilken risiko der er forbundet ved, at netop denne medarbejder går til konkurrenten, eller om der er risiko for, at medarbejderen tager kunder med sig efter sin fratræden.
  • om der er særlige krav, for at medarbejderen kan udføre sin stilling, og som derfor skal indskrives i kontrakten f.eks. krav om kørekort, autorisation, ren straffeattest eller andet.

I skal nøje overveje hver bestemmelse og formulering i ansættelseskontrakten og nøje tilpasse kontrakten til medarbejderens stilling, ansvar og hierarkiske placering i virksomheden. Sørg generelt for at kontrakten ikke bliver for lang og kompliceret.

For medlemmer

I dybden med funktionærer

Få svar på, hvornår en medarbejder er funktionærer, hvilke rettigheder funktionærer har, hvad teknisk og klinisk bistandsydelse er, om direktører er omfattet af funktionærloven, hvilke regler der gælder for funktionærlignende medarbejdere under Industriens Overenskomst – og meget mere.

Gå i dybden

Artikel opdateret den 16.04.19

Se også

Har du brug for rådgivning?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp. 

Juravagten

Åbningstider: mandag-fredag kl. 8.00-17.00

Telefon: 3377 3377

Mail: jura@di.dk

Relateret