11.03.24 Vi rådgiver dig Nyheder

E-commerce Berlin Expo 2024

Endnu en E-commerce Berlin Expo er netop afholdt - med stor succes. En inspirerende messe som bragte e-commerce eksperter fra hele verden sammen. Over 17.000 besøgende, 85 talere, 5 paneldebatter, 16 masterclasses og 280 udstillere. Et ekstraordinært event, hvor e-commerce-eksperter gav indsigt i nye trends og fremtidens e-commerce.

Alt godt fra e-commerce industrien

Det var et pakket program, der fyldte til EBE24, hvor virksomheder som Tesla, Alibaba.com, Amazon Freight, Uber, SAP, eBay, DHL, Philips, IKEA, BMW og TikTok – blandt mange andre, deltog i snakken om fremtidens e-commerce.

Og det giver stof til eftertanke: Har nogen virkelig råd til at gå glip af noget så stort i e-commerce industrien?

Konferencen foldede sig ud på mange måder, hvor de seneste trends og teknologier inden for e-commerce blev præsenteret. Over 280 udstillere gjorde det muligt for de mange besøgende at opleve og høre om industriens nyeste tendenser, udvikling og innovation fra alle hjørner af e-commerce.

AI - Kunstig intelligens er på alles læber

På AI scenen blev der åbnet op for diskussionen om kunstig intelligens og de seneste teknologiske fremskridt, som industrien har stået over for. Kunstig intelligens er på alles læber, og det er helt indlysende, at AI er et af de fokusområder, som fylder i erhvervslivet i dag. AI er her nu og det er nu man skal følge med for ikke at være på bagkant i morgen.

På EBE24 var der inviteret eksperter til at fortælle, hvor AI kan placeres i organisationen, og hvordan man kan anvende AI i praksis. Her blev der blev præsenteret forskellige usecases, som demonstrerede anvendelsen af AI’s mange redskaber.

Vi mødte bl.a. Florian Müller fra Fiverr, som fangede publikums interesse med sin udforskning af Generative AI's rolle i at udfolde kreativiteten. Sven Haiges fra SAP delte indsigter i virksomhedens undersøgelse af Web3, NFT'er og Blockchain, hvorimod Dr. Anamika Datta, tidligere hos Zalando SE, malede et flot billede af fremtidens shopping muligheder med VR/AR- og AI-teknologier.

Få fem AI-taktikker til e-commerce

Læs mere her

Debatter der stjal showet

Til årets EBE blev der også afholdt fem paneldebatter - og de stjal alle showet!

For eksempel dækkede "Delicious Dispatch" fremtiden for madlevering inden for e-commerce, hvor paneldeltagerne Katharina Hauke fra Lieferando, Dr. Daniel Kundt fra KoRo og Björn Kuse fra HelloFresh åbnede op for debatten om fremtidens muligheder for madlevering.

Der var også paneldebatter om bilindustriens tendenser, hvor emner som logistik, samt kundevendt og samtalebaseret e-commerce åbnede op for debat blandt deltagerne. Enhver besøgende på messen kunne finde noget, der vakte deres interesse.

Vil du med til E-commerce Berlin Expo?

I både 2024 og 2025 valgte Dansk Industri, at samle e-commerce fagfæller på tværs af virksomheder, og følges til messen i Berlin.

I samarbejde med DI Tyskland lavede vi for første gang i 2024 et ekstraordinært e-commerce program, hvor vi lærte om regler, lovgivning og retspraksis, når man vil ind på det tyske marked. Her fik vi bl.a. besøg af Thilo Wind fra Advores Advokater & Rechtsanwälte, som kom med juridiske råd til online handel i Tyskland.

I 2025 varede messen to dage, og fra DI's side af, var der sat en ekstra dag i enden, da vi havde planlagt virksomhedsbesøg i Berlin og inviteret medlemmer med på tur, hvor vi bl.a. besøgte en af Europas førende webshop og danskernes favorit webshop Zalando, som åbnede dørene for os.

Vi gentager sucessen i 2026 og vi håber at kunne samle en masse medlemmer som vil følges med os. Det er frivilligt hvor mange dage man ønsker at deltage. Alle kan deltage - konceptet er enkelt, du skriver dig blot på interesselisten hvis du vil høre mere. Det er uforpligtende at tilmelde sig interesselisten.

Billeder fra EBE 2024

Hvad er EBE?

I 2026 vil E-commerce Berlin Expo finde sted for tiende gang. De sidste ni år har EBE været en af Tysklands største og førende e-commerce messer. Med over 11.000 besøgende og 600 udstillere, har messen været vært for bemærkelsesværdige virksomheder som Google, Samsung, Alibaba, Zalando, Facebook, DHL og L'Oreal som deltagere.

Find flere oplysninger og statistikker om E-commerce Berlin Expo her.

Alberthe Sander
Skrevet af:

Alberthe Sander

Relateret indhold