DI Lærepladsfællesskabet
03.06.21 Vi rådgiver dig Nyheder

DI søger skuemestre

Kunne du tænke dig at engagere dig i fremtidens faglærte, så bliv skuemester/censor på en erhvervsuddannelse.

På mange erhvervsuddannelser landet over skal DI bruge skuemestre/censorer i forbindelse med svendeprøverne. Lige nu er vi særligt på udkig efter skuemestre til:

  • Personvognmekaniker
  • Industrioperatør
  • Smed (rustfast og kleinsmed)
  • Automatiktekniker
  • Tømrer

Link til Byggeriets Uddannelser.

Du vil som tak for hjælpen modtage et honorar og samtidig få dækket dine rejseudgifter. Læs mere her: Honorar og rejsegodtgørelse (iu.dk).

Når lærlinge skal til svendeprøve, bliver de bedømt af censorer/skuemestre fra arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden samt en eksaminator (lærer). Som skuemester deltager du typisk i 2-4 svendeprøver per år alt efter, hvad der passer med dit arbejde og antallet af svendeprøver.  

De personer, som vi ønsker at få udpeget, skal have relevant faglig viden med tilknytning til faget, og du skal holde dig ajour med udviklingen, være ansat i en DI-virksomhed og repræsentere arbejdsgiversiden. Du vil første gang komme ud som ”føl” til en svendeprøve sammen med to erfarne skuemestre.

Bliv medlem af et lokalt uddannelsesudvalg

DI søger også løbende repræsentanter fra medlemsvirksomhederne til de lokale uddannelsesudvalg på landets erhvervsskoler. I disse udvalg sætter man fokus på kvalitet, samarbejde med erhvervslivet og behovet for toning, udbud samt indhold i erhvervsuddannelserne og på AMU-kurserne. Det giver dig dermed en unik mulighed for at få et indgående kendskab til det danske uddannelsessystem.

Skriv til Helle Aalborg (HEAA@di.dk) eller Claudia Parnas (CLPA@di.dk) og hør mere om dine muligheder, og hvor vi har behov for repræsentanter. De kan også træffes på 33773999.

Læs mere om DI Lærepladsfællesskabet her.

Claudia Parnas

Claudia Parnas

Koordinator

  • Direkte +45 3377 3999
  • Mobil +45 3195 1408
  • E-mail clpa@di.dk