16.09.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Grundfos 3D-printer fremtiden grøn

Kasper Mortensen er industriteknikkerlærling hos Grundfos. Hør ham fortælle, hvordan 3D-print effektiviserer processer og formindsker spild.

”Det, der er super smart ved 3D-print, er, at du kan designe nogle meget komplekse emner og producere dem hurtigt uden ret meget materialespil. Det er virkelig godt til prototyper, hvor du skal lave rigtig mange af et emne, førend du har det endelige produkt.” forklarer Kasper i videoen.

Peter Hørdum Weje, der er instruktør i Grundfos’ lærlingeafdeling, understreger, hvordan 3D-print spiller en større og større rolle i produktionen og dermed i fremtiden. Derfor gør Grundfos også en helt særlig indsats for at involvere lærlingene i opgaver med 3D-print og stiller tillige 3D-printere til rådighed til lærlingenes egne eksperimenter og gode ideer.

I videoen kan du samtidig se, Kasper demonstrere, hvordan industriteknikkerlærlinge også arbejder med 3D-modeller, CAM-programmering, simuleringsværktøjer og på nogle ’rigtig fede maskiner’.

Katrine Dichmann Christophersen
Skrevet af:

Katrine Dichmann Christophersen