Foto: Colourbox
05.04.22 Vi rådgiver dig Nyheder

Overarbejdsbetaling ikke en del af sygelønnen

En fødevarevirksomhed fik i en faglig voldgiftssag medhold i, at varslet overarbejde ikke skal indgå i beregningen af sygelønnen til medarbejdere, der er omfattet af den Fødevareindustrielle Overenskomst, og som tidligere var omfattet af den såkaldte ”biscuit-overenskomst”.

Syg inden varslet overarbejde

Hvis en medarbejder, som er varslet til overarbejde, bliver syg, inden overarbejdet skal udføres, har medarbejderen så ret til at betaling for overarbejdet som en del af sygelønnen? Det var den overordnede problemstilling i denne sag, som DI førte for en virksomhed, der producerer brød.

Gammel og ny overenskomst

I ”biscuit-overenskomsten”, der var gældende frem til 2007, stod der, at ”sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn og højst for 37 timer om ugen. Beregningsgrundlaget for sygelønnen er den ansattes forventede indtjeningstab pr. arbejdstime, inklusive systematisk forekommende genetillæg i sygdomsperioden”.

I 2007 blev overenskomsten og ni andre overenskomster, herunder overenskomsten for kødindustrien, skrevet sammen til én samlet overenskomst, Den Fødevareindustrielle Overenskomst, og i den forbindelse blev ”højst for 37 timer” slettet.

Parternes synspunkter

Under sagen gjorde forbundet gældende, at medarbejdere havde ret til at få honorering for overarbejdet, fordi ”højst for 37 timer” var blevet slettet, og det varslede overarbejde måtte være omfattet af medarbejderens ”forventede indtægtstab”.

 Forbundet henviste til sygedagpengeloven, fordi overarbejde kan indgå ved opgørelsen af timer, og gjorde gældende, at man i forhold til beregningen af sygeløn skulle følge den til enhver tid gældende sygedagpengelov.

Forbundet henviste også til, at der ikke stod ”højst for 37 timer” i den tidligere overenskomst for kødindustrien. På den baggrund nedlagde forbundet også en påstand om fortolkning af overenskomst for kødindustrien.

Virksomheden gjorde gældende, at påstanden om fortolkning af overenskomst for kødindustrien skulle afvises, fordi fortolkning af den overenskomst ikke var omfattet af sagen for virksomheden, der i øvrigt producerede brød og ikke kød.

Derudover gjorde virksomheden gældende, at der i 2007 kun var sket en teknisk sammenskrivning af overenskomsterne, og beregningsgrundlaget for sygeløn ikke havde været genstand for forhandling, hverken i 2007 eller senere – og at sygelønnen ikke skulle beregnes efter sygedagpengelovens regler.

Dertil kom, at praksis i virksomhederne er, at varslet overarbejde ikke indgår i beregningsgrundlaget.

Virksomheden fik medhold

Dommeren gav virksomheden fuldt medhold. Hun afviste påstanden om fortolkning af overenskomst for kødindustrien, fordi en fortolkningen var virksomheden uvedkommende, og fortolkningen af overenskomsten for kødindustrien ikke kunne anses for omfattet af sagen.

Dommeren konstaterede, at der alene var sket en teknisk sammenskrivning af de 10 overenskomster, og der var derfor ikke sket en forbedring eller en forværring for nogen af parterne.

Dertil kom, at beregningsgrundlaget for sygeløn ikke havde været genstand for forhandling, hverken ved overenskomstforhandlingerne i 2007 eller senere. Beregningsgrundlaget for sygeløn skulle derfor fastlægges i overensstemmelse med det overenskomstgrundlag, som var gældende før 2007.

Dommeren fandt, at der påhvilede forbundet en tung bevisbyrde for, at der skulle være eller have været en fælles forståelse mellem parterne om, at beregningsgrundlaget for sygeløn skulle følge beregningen i sygedagpengeloven, og at denne bevisbyrde ikke var løftet.

DI førte sagen for virksomheden.

Nyheden er baseret på tilkendegivelse af 17. marts 2022 i faglig voldgiftssag FV2021-670.

DI's råd

Afgørelsen viser, at det afhænger af en konkret fortolkning af den pågældende overenskomst, hvis man skal finde ud af, hvad beregningsgrundlaget for sygelønnen er, herunder om sygedagpengelovens beregningsregler skal finde anvendelse.

Afgørelsen viser også, at der påhviler en overenskomstpart en tung bevisbyrde, hvis parten påstår, at overenskomstparterne har eller har haft en fælles forståelse af en overenskomstbestemmelse.

Relateret indhold

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter