Arbejde langt væk fra virksomhedens hjemsted er ikke altid udearbejde
En virksomhed med hjemsted i Jylland havde ansat en medarbejder til at arbejde på Sjælland. Medarbejderen mente, at det var i strid med overenskomsten, at virksomheden havde foretaget fradrag i lønnen for beboelse, som medarbejderen benyttede sig af. En faglig voldgift var dog uenig heri.
Udearbejde foregår langt væk fra virksomhedens adresse
Et vikarbureau havde ansat en medarbejder til at arbejde for en nærmere bestemt brugervirksomhed. Vikarbureauet havde hovedkontor i Østjylland, og brugervirksomheden i Storkøbenhavn. Medarbejderen, der selv var bosiddende på Fyn, skulle arbejde i henholdsvis Brønshøj og Næstved.
Virksomheden ensrettede vilkårene
Medarbejderen havde i forbindelse med ansættelsen fået tilbudt en bolig i en containerby i Glostrup. I første omgang var beboelsen stillet vederlagsfrit til rådighed. Dette ændrede sig dog ca. halvanden måned efter ansættelsen, hvor virksomheden ønskede at ensrette de vilkår, som medarbejderne var ansat på, da nogle fik større tillæg til timelønnen end andre, nogle havde vederlagsfri beboelse, andre ikke.
Fremover ville alle medarbejdere få det samme tillæg til timelønnen, og alle, som benyttede virksomhedens beboelsestilbud, skulle betale (det samme beløb) herfor, som ugentligt ville blive fradraget i lønnen.
Blev boende
I den konkrete sag fik medarbejderen besked om ændringerne med fem dages varsel. Medarbejderen, der ikke havde noget opsigelsesvarsel på varslingstidspunktet, valgte at blive boende i beboelsesvognen, og der blev således efter varslets udløb ugentligt foretaget det varslede fradrag for beboelse i lønnen.
Hovedspørgsmålet under sagen var, om medarbejderen havde udført udearbejde med den konsekvens, at virksomheden havde været uberettiget til at foretage et fradrag for beboelse i medarbejderens løn.
Virksomheden frifundet
Dommeren frifandt virksomheden og udtalte generelt, at der ikke opstår et spørgsmål om udearbejde, når en medarbejder ansættes til at arbejde på et bestemt arbejdssted, som ikke er virksomhedens hjemsted, og at bestemmelsen om udearbejde heller ikke aktiveres af ligebehandlingsprincippet i vikarloven.
I forhold til den konkrete sag udtalte dommeren, at der for så vidt angik beboelse var tale om et individuelt aftalt vilkår som en ydelse ud over, hvad medarbejderen efter overenskomsten havde krav på.
Dommeren fandt på baggrund af bevisførelsen, at medarbejderen (stiltiende) havde accepteret fradraget, der som nævnt ikke kunne anses for at være i strid med overenskomstens bestemmelse om udearbejde.
DI førte sagen for virksomheden.
Nyheden er baseret på faglig voldgift kendelse af 15. maj 2022 i sag nr. FV2021.580.
DI's råd
Afgørelsen, der er afgjort konkret, er interessant, fordi den fastslår, at en overenskomstbestemmelse om udearbejde ikke er til hinder for ansættelse i en virksomhed med angivelse af et arbejdssted langt fra virksomhedens hjemsted.
Det er dog vores anbefaling, at virksomhederne, herunder vikarbureauvirksomheder, altid er opmærksomme på, hvor medarbejderen logistisk bliver ansat, henholdsvis udsendes til, da det kan få betydning for, om en overenskomstbestemmelse om udearbejde aktiveres.
Endelig må kendelsen med dens henvisning til de to tidligere kendelser tillige forstås på den måde, at der intet er til hinder for at foretage et fradrag i en medarbejders løn for beboelse, når dette er et aftalt vilkår.