Foto: Getty Images
10.05.22 Vi rådgiver dig Nyheder

Inspirationsmøde om trivsel, fastholdelse og det gode seniorarbejdsliv

Sundhedsstyrelsen inviterer den 8. juni arbejdsgivere til et arrangement om overgangen fra arbejdsliv til seniorliv og seniorarbejdsliv. Her bliver der blandt andet stillet skarpt på, hvorfor det kan betale sig for arbejdsgivere at holde på de erfarne medarbejdere, og hvad der gør seniormedarbejdere værdifulde.

Arrangementet vil være vekselvirkning mellem inputs fra virksomheder, forskere, aktører på området samt galleri og networking. På dagen kan du blandt andet høre mere om:

  • Hvordan trivsel og mental sundhed er helt centralt for fastholdelse af seniorer som medarbejdere og for kvaliteten af det arbejde, de leverer.
  • Hvad man kan gøre for at få medarbejdere til at blive længere, og hvordan man imødekommer dem, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet.
  • Indsigt i værktøjer til udvikling af seniorstrategier, seniorsamtaler og mødet med overgangen hos den individuelle medarbejder.
  • Erfaringer fra virksomheder som har arbejdet med overgangen fra arbejdsliv til seniorliv og seniorarbejdsliv.

Tid og sted

Onsdag den 8. juni, kl. 13-16 

Scandic Falkoner
Falkoner Alle 9
2000 Frederiksberg

Gratis at deltage

Det er gratis at deltage i inspirationsmødet, men der er et begrænset antal pladser, og derfor fordeles pladserne efter først-til-mølle-princippet.

Hvem kan deltage?

Inspirationsmødet henvender sig til direktion, HR-afdelinger, ledere med personaleansvar og udvikling- og arbejdsmarkedskonsulenter.

Tilmelding

Tilmeld dig på Inspirationsmøde om det gode seniorarbejdsliv | Sundhedsstyrelsens Enhed for Ældre og demens (nemtilmeld.dk)

Program

  • Velkomst v/ Sundhedsstyrelsen
  • Fælles afsæt: Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på fastholdelse og gode seniorarbejdsliv?
  • Forskningsperspektiv på muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv
  • Tiltag der fremmer gode seniorarbejdsliv – eksempler på tværgående samarbejde om tiltag og værktøjer
  • Galleri og networking i forskellige parallelle spor
    • Hvordan fremmer vi seniorarbejdsliv gennem gode seniorsamtaler?
    • Hvordan arbejder vi med at skabe gode overgange fra arbejdsliv til seniorliv?
    • Hvilke gode råd har Sundhedsstyrelsen til gode overgange fra arbejdsliv til seniorliv?
    • Hvordan sikrer vi et strategisk fokus på fastholdelse og det gode seniorarbejdsliv?
  • Afrunding: Kort opsamling fra galleri-sessioner
  • Tak for i dag

 

Arrangør

Sundhedsstyrelsens Enhed for Ældre og Demens
Tlf: +45 7222 7400
aed@sst.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.