Opsagt i strid med foreningsfrihedsloven

En medarbejder blev opsagt efter en arbejdsulykke, fordi virksomheden mente, at han havde udvist skødesløshed og været til fare for sine kolleger. Medarbejderen mente imidlertid, at opsigelsen skyldtes, at han var blevet medlem af en fagforening, og han rejste derfor en sag ved Afskedigelsesnævnet med krav om godtgørelse i henhold til foreningsfrihedslovens § 4a.

Virksomheden deltog ikke i behandlingen af sagen ved Afskedigelsesnævnet og udeblev desuden fra den mundtlige forhandling. Virksomheden gjorde gældende, at opsigelsen var begrundet i de forhold, der fremgik af opsigelsesbrevet, og altså ikke i medarbejderens medlemskab af en fagforening.

Dårlig behandling efter indmeldelse i fagforening

Medarbejderen forklarede under sagen, at han var blevet behandlet dårligt af virksomheden, herunder ved tildeling af arbejdsopgaver, udelukkelse fra kørselsordning, at virksomheden havde gjort grin med ham og kaldte ham øgenavne, herunder hundenavne og skraldemand, samt at virksomheden havde forsøgt at få medarbejderen til selv at sige op.

Medarbejderen oplyste, at denne dårlige behandling begyndte, da virksomheden blev bekendt med, at han havde meldt sig ind i en fagforening.

Tidligere opsigelse trukket tilbage

Medarbejderen og to af hans kolleger var tidligere blevet opsagt, og i forbindelse med den første opsigelse havde der været afholdt et fællesmøde, hvor virksomheden straks blev pålagt at ophøre med at forskelsbehandle medarbejderen og hans to kolleger.

På mødet blev det endvidere tilkendegivet over for virksomheden, at de ikke måtte foretage usaglig forskelsbehandling af medarbejderen begrundet i et netop overstået valg til tillidsrepræsentant.

Fællesmødet blev forligt med, at virksomheden skulle betale en bod på 100.000 kr. til forbundet for organisationsfjendtlig adfærd, og at opsigelserne af medarbejderne skulle trækkes tilbage. På baggrund af fællesmødet trak virksomheden opsigelserne tilbage.

Da medarbejderen efterfølgende igen blev opsagt af virksomheden, indbragte han sagen for Afskedigelsesnævnet.

Dommerens begrundelse og resultat

Medarbejderen forklarede under sagen i Afskedigelsesnævnet, at virksomhedens adfærd efter fællesmødet, til trods for pålæg herom, var uændret.

Idet virksomheden ikke deltog i sagens behandling ved Afskedigelsesnævnet, blev forklaringerne fra medarbejderen ikke imødegået af forklaringer eller anden bevisførelse fra virksomhedens side, hvorfor dommeren kom frem til, at medarbejderen var blevet forskelsbehandlet grundet sin indmeldelse i en fagforening.

Under disse omstændigheder fandt dommeren, at det måtte påhvile virksomheden at godtgøre, at opsigelsen af medarbejderen ikke var begrundet i hans medlemskab af en fagforening.

Dommeren fandt herefter, at opsigelsen af medarbejderen var sket i strid med foreningsfrihedsloven, og der derfor skulle udmåles en godtgørelse i medfør af foreningsfrihedslovens § 4a.

Efter foreningsfrihedslovens § 4a, stk. 2, skal godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Godtgørelsen kan ikke være mindre end 1 måneds løn og kan ikke overstige 24 måneders løn.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen lagde dommeren vægt på, at medarbejderen kun havde været ansat i seks måneder, var i starten af 20’erne, og opsigelsen var udløst af en arbejdsulykke. Derudover bemærkede dommeren, at virksomheden havde været berettiget til at opsige medarbejderen, da virksomheden senere hen indstillede sin aktivitet i Danmark.

I skærpende retning lagde dommeren vægt på, at virksomheden tidligere havde opsagt medarbejderen uden saglig grund, og at virksomheden på fællesmødet var blevet pålagt straks at ophøre med at forskelsbehandle medarbejderen og dennes to kolleger.

På baggrund af ovenstående blev godtgørelsen derfor fastsat til 50.000 kr. svarende til 1,5 måneds løn.

DI førte sagen for virksomheden.

Nyheden er baseret på Afskedigelsesnævnets kendelse af den 21. november 2022 i sag nr. 20220351.