Berettiget at bortvise butikschef efter urigtige tidsregistreringer
En butikschef blev bortvist, da ledelsen fandt ud af, at hun havde tidsregistreret flere timer, end hun havde arbejdet. Vestre Landsret fandt, at butikschefens urigtige tidsregistrering udgjorde et alvorligt tillidsbrud og stadfæstede byrettens dom om, at bortvisningen var berettiget og ikke kunne udløse godtgørelse.
Fast ugentlig arbejdstid
Butikschefen blev ansat i 2017 i et supermarked tilhørende en butikskæde til en arbejdstid på minimum 45 timer om ugen. Som ansat skulle hun dagligt registrere sine timer på en tilstedeværelsesliste, inden hun gik hjem.
En medarbejder i supermarkedet gjorde driftschefen opmærksom på, at butikschefen ofte gik tidligere, end hun skulle, når hun havde lukkevagten i butikken. Dette undersøgte driftschefen blandt andet ved at tjekke videoovervågningen, og herefter bad butikskædens ledelse driftschefen om at bortvise butikschefen.
Butikschefen blev bortvist mundtligt og en uge senere på skrift. Butikschefen mente, at bortvisningen var usaglig og krævede løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for usaglig opsigelse.
Opgørelse af timer og ekstratimer
Butikschefen gjorde efter bortvisningen gældende, at hun flere gange havde arbejdet ekstra timer, som hun ikke havde registreret. Derfor mente hun, at det måtte gå op med de timer, hun havde registreret for meget, således at hun ikke havde tilegnet sig løn for flere timer, end hun reelt havde arbejdet.
Derudover påpegede hun, at det i en EU-dom fra 2018 var blevet fastlagt, at man som arbejdstager skal have adgang til et instrument, der muliggør en objektiv og pålidelig fastlæggelse af antallet af arbejdstimer. Hun havde ikke haft adgang til et sådant instrument.
Heroverfor gjorde ledelsen i butikskæden gældende, at butikschefen havde registreret 11,5 time mere, end hun havde arbejdet. Driftschefen var ikke bekendt med, at butikschefen havde arbejdet ekstra timer, som hun ikke havde registreret.
Butikschefen mente i øvrigt ikke, at hun var blevet informeret om bortvisningen rettidigt, da hun først var blevet orienteret ved den skriftlige bortvisning. Driftschefen og ledelsen påstod derimod, at butikschefen var orienteret allerede fra den mundtlige bortvisning den første dag, og dette stemte overens med forklaringer fra andre medarbejdere i butikken.
Illoyal adfærd
Vestre Landsret fandt det bevist, at butikschefen var blevet bortvist mundtligt, og at hun altså havde været informeret om bortvisningen fra første dag.
Derudover var landsretten enige med Retten i Aalborg i, at butikschefen ved at registrere for mange timer havde begået et alvorligt tillidsbrud i sin stilling. Det kunne ikke bevises, at hun på andre tidspunkter havde arbejdet flere timer, som hun ikke havde registreret. Hun havde dermed bevidst foretaget urigtige tidsregistreringer og handlet groft illoyalt overfor sin arbejdsgiver. EU-dommen fra 2018 kunne ikke føre til andet resultat.
Butikskæden blev derfor frifundet, da det havde været berettiget at bortvise butikschefen.
DI var ikke involveret i sagen.
Nyheden er baseret på Vestre Landsrets afgørelse af 27. april 2022 i sag nr. BS-37448/2021-VLR.
DI's råd
I denne sag fandt domstolene, at den mundtlige bortvisning skete rettidigt, selv om den først blev fulgt op på skrift cirka en uge senere.
Hvis din virksomhed i en lignende situation om mulig bortvisning mangler oplysninger, skal I gøre medarbejderen opmærksom på, at I vil undersøge sagen nærmere og overveje konsekvenserne. I bør informere medarbejderen om, at bortvisning kan blive en konsekvens. I den periode, hvor sagen undersøges, kan I f.eks. suspendere medarbejderen. Det er vigtigt, at I herefter effektivt og hurtigt følger op.
Det er virksomheden, der skal kunne bevise, at bortvisningen er berettiget og da en bortvisning er den hårdeste ansættelsesretlige sanktion, kan bevisbyrden være tung at løfte. Sørg derfor for dokumentation og kontakt DI for rådgivning, hvis I overvejer at bortvise en medarbejder.
