Mobbet og opsagt på grund af fagforeningsforhold

Mobbet af kolleger

Medarbejderen blev i august 2019 ansat i en lufthavn, hvor hans arbejde var at optanke fly. Der var en kortoplæringsperiode på fire-fem uger, hvor medarbejderen kørte sammen med forskellige kolleger. I starten oplevede han ingen problemer, men på et tidspunkt spurgte en kollega ind til hans fagforeningsforhold, idet kollegaen var klar over, at medarbejderen var medlem af en såkaldt ”gul” fagforening.

Medarbejderen gjorde det klart, at han ikke ønskede at skifte fagforening. De efterfølgende uger spurgte flere kolleger ind til hans fagforeningsforhold, og til sidst var der ikke nogen af hans kolleger, der ville tale med ham, ligesom kollegerne også gik, hvis han eksempelvis trådte ind i et lokale. Dette gjaldt alle hans kolleger.

Herudover forsvandt medarbejderens private bilnøgler fra hans skab på arbejdspladsen, og da han mente, at nøglerne var blevet stjålet af hans kolleger, ramte det ham hårdt.

Ikke inviteret til fagligt møde

En dag mødte medarbejderen ind til en vagt, hvor han konstaterede, at hans kolleger afholdt et fagligt møde. Medarbejderen var ikke inviteret til mødet, og han fik efterfølgende at vide, at mødet blandt andet handlede om, at han ikke ønskede at skifte fagforening. Samme dag havde medarbejderens kolleger nedlagt arbejdet.

Opsagt med henvisning til sygefravær

Medarbejderen blev fuldtidssygemeldt i oktober 2019 på grund af kollegernes mobning, og parterne forsøgte i den forbindelse at indgå et forlig. Der blev også udarbejdet en lægeerklæring, hvor det fremgik, at medarbejderen var sygemeldt på grund af mobning på arbejdspladsen.

Da det ikke lykkedes at finde en løsning, raskmeldte medarbejderen sig i januar 2020 med virkning fra februar 2020.

Virksomheden opsagde imidlertid medarbejderen tre dage efter, at han havde raskmeldt sig. Virksomheden mente ikke, at det var realistisk, at medarbejderen snart kunne genoptage arbejdet, og derfor var det ikke driftsmæssigt muligt fortsat at holde stillingen åben. Herudover ville medarbejderens tilbagevenden til jobbet kræve en genoplæring efter det langvarige sygefravær.

Landsrettens begrundelse og resultat

Østre Landsret lagde til grund, at medarbejderens kolleger som følge af hans fagforeningsforhold henvendte sig til ham på en måde, der blev oplevet som intimiderende.

At medarbejderen ikke kunne få lov til at deltage i det faglige møde skulle sammenholdes med indholdet af lægeerklæringen og den efterfølgende skrivelse fra medarbejderens advokat om hans sygemelding.  Landsretten fandt det bevist, at medarbejderens sygemelding skyldtes mobning fra hans kolleger på grund af fagforeningsforhold.

Landsretten lagde også vægt på, at der ikke blev taget højde for medarbejderens mulige tilbagevenden til arbejdet under hans sygemelding, og at opsigelsen af medarbejderen skete tre dage efter, at han havde meddelt, at han ville begynde at arbejde igen. På det grundlag fandt landsretten det bevist, at den reelle grund til opsigelsen var, at medarbejderen ikke ville være medlem af en bestemt fagforening, og at virksomheden frygtede nye arbejdsnedlæggelser i denne forbindelse.

Landsretten fandt herefter, at virksomheden ved opsigelsen af medarbejderen havde handlet i strid med foreningsfrihedsloven, og at medarbejderen havde krav på godtgørelse jf. foreningsfrihedslovens § 4a.

Efter foreningsfrihedslovens § 4a, stk. 2, skal godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Godtgørelsen kan ikke være mindre end 1 måneds løn og kan ikke overstige 24 måneders løn.

Landsretten fastsatte godtgørelsen til seks måneders løn.

DI var ikke involveret i sagen.

Nyheden er baseret på Østre Landsrets dom af 24. november 2023 i sag nr. BS-28130/2021.