EU-regulering af platformsvirksomheder vedtaget
Lønmodtagere skal ikke behandles som selvstændige, og platformvirksomheder skal opfylde en række krav, når de bruger digitale systemer til at overvåge arbejde og træffe beslutninger. Nyt direktiv indfører vidtgående forpligtelser og kan hæmme virksomheders digitalisering.
EU-Kommissionen fremsatte 9. december 2021 et forslag til et direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde. Forslaget er nu godkendt af ministerrådet og forventes endeligt godkendt af EU-parlamentet inden for kort tid. Direktivforslaget omfatter såkaldte platformvirksomheder og personer, der udfører arbejde for disse virksomheder.
Formålet med det nye direktiv er at sikre en korrekt kategorisering af personer, der udfører arbejde for en platformvirksomhed som enten medarbejdere eller selvstændige. Virksomheder skal ikke kunne undgå de forpligtelser, som de har over for personer, der reelt er medarbejdere, ved at behandle dem som selvstændige.
Derudover introducerer direktivet også nye forpligtelser om virksomheders brug af automatiserede beslutningssystemer og overvågningssystemer. Det er digitale systemer, som virksomheder bruger til at overvåge udførslen af arbejde eller understøtte eller træffe beslutninger, der har væsentlig betydning for personer, der udfører arbejde for platformvirksomheden.
Når direktivet er endeligt vedtaget i EU-Parlamentet, vil medlemsstaterne have en frist på to år til at implementere direktivet i national ret. Reglerne vil først gælde i Danmark, når de er omsat til dansk lov.
Hvad er en platformvirksomhed?
Forslaget fastlægger, hvilke virksomheder der er omfattet af reglerne, fordi de betragtes som ”digitale arbejdsplatforme”. Forslaget lægger vægt på, om en virksomhed leverer services til sine kunder via en elektronisk platform (som f.eks. en app eller website), og anvender automatiserede beslutnings- eller overvågningssystemer over for de personer, der udfører servicen.
De brede kriterier for at blive betragtet som en digital arbejdsplatform skaber en risiko for, at virksomheder kan blive fejlkategoriseret som ”digitale arbejdsplatforme” og dermed bliver underlagt regler, som slet ikke er tiltænkt dem.
Det er derfor centralt for DI, at den danske implementering af direktivet er målrettet de tilsigtede virksomheder og sikrer klare rammer for, hvem der bliver omfattet af de nye regler.
Lønmodtagere, hvis der er tvivl
Direktivets primære mekanisme til at sikre mod fejlkategorisering af lønmodtagere som selvstændige er en såkaldt formodningsregel. Denne formodningsregel indebærer, at det skal antages, at en person, der udfører arbejde, er lønmodtager, hvis der er forhold, som indikerer, at den digitale arbejdsplatform udøver kontrol og instruktion over personerne.
Direktivet tager ikke stilling til, hvordan denne formodningsregel skal se ud i Danmark. Den skal udformes nationalt, så den kan tage højde for den forståelse af lønmodtagere, som vi kender og benytter i Danmark.
Vidtgående forpligtelser for digitale arbejdsplatforme
Direktivet indeholder også en række forpligtelser vedrørende brugen af automatiserede beslutnings- eller overvågningssystemer.
Blandt disse er forpligtelsen til at redegøre for, hvordan automatiserede beslutningssystemer kan påvirke personer, der udfører arbejde. Uanset, om de er medarbejdere eller selvstændige. Virksomheden skal også sikre tilstrækkelige ressourcer til løbende menneskelig overvågning og evaluering af, at disse beslutningssystemer ikke udsætter medarbejdere for ”unødigt pres”. Desuden vil personer, der udfører arbejde, have krav på at få en menneskelig gennemgang af enhver beslutning, som væsentligt påvirker dem, hvis denne er truffet af helt eller med støtte i et automatiseret beslutningssystem.
Digitale arbejdsplatforme skal derudover stille en række oplysninger om deres forretning til rådighed for relevante myndigheder og repræsentanter for personer, der udfører platformarbejde. Det gælder blandt andet antallet af personer, der udfører arbejde, hvor mange timer de arbejder i gennemsnit om ugen, og hvad den gennemsnitlige indkomst fra arbejdet udgør.
DI mener
DI bakker entydigt op om, at fejlkategorisering af medarbejdere som selvstændige skal undgås. Virksomheder skal ikke kunne opnå konkurrencefordele ved at behandle lønmodtagere som selvstændige, men leve op til de forpligtelser, som følger af lovgivning og overenskomster.
Direktivet stiller dog alt for vidtgående krav til platformvirksomheders brug af digitale overvågnings- og beslutningssystemer. Det kan hæmme brugen af disse systemer unødigt og dermed være en bremse på den digitalisering, der er absolut nødvendig, hvis europæiske virksomheder skal styrke deres konkurrenceevne.
Samtidig synes det helt unødvendigt at indføre særlige forpligtelser over for medarbejdere i platformvirksomheder, alene fordi de driver forretning på en bestemt måde.
Derfor er det også centralt, at direktivet bliver implementeret på en måde, så reglerne i Danmark indfører så få byrder som muligt, målrettes de tiltænkte virksomheder, og etablerer tydeligt, hvornår en virksomhed er omfattet af reglerne.
Det er positivt, at det i slutspurten lykkedes at få ind i direktivet, at medlemsstaterne selv kan definere en formodningsregel. Derved kan vi i Danmark tage højde for, at der ikke bliver skubbet til grænserne for lønmodtagerstatus og undgå at gøre reelt selvstændige til lønmodtagere.