Vi rådgiver dig
Ansættelsesvilkår for medarbejdere fra tredjelande
Hvis en medarbejder med statsborgerskab fra et land uden for EU/EØS og Schweiz, er ansat direkte i en virksomhed i Danmark, skal medarbejderen som udgangspunkt have de samme ansættelsesvilkår som en tilsvarende medarbejder med dansk statsborgerskab. Dog er der krav til medarbejdernes løn og ansættelsesvilkår ved ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse, der har indflydelse på, hvilke vilkår man kan aftale med medarbejderen.