Danmark skaber færre højvækstvirksomheder end nabolandene

Selvom det er let at starte virksomhed i Danmark viser erfaringerne, at det ofte er langt sværere for danske virksomheder at opnå hurtig vækst og vokse sig større sammenlignet med i andre lande. I Danmark var det blot 8,4 procent af virksomhederne – ca. hver tolvte – i den private sektor, der i perioden 2017 - 2020 præsterede en årlig nemsnitlig vækst i deres beskæftigelse på mindst 10 procent, og som havde mindst ti ansatte i starten af vækstperioden – kaldet for højvækstvirksomheder. Det er lavere end i de fleste af vores nabolande, hvor andelen af højvækstvirksomheder i eksempelvis Sverige var 15,7 procent og dermed næsten det dobbelte i samme periode.

Siden 2012 er Danmark dalet nedad på Eurostats årlige liste over lande med flest højvækstvirksomheder, hvor vi er faldet fra en 9.- til en beskeden 22. plads blandt EU-landene (Grækenland er udeladt på grund af manglende data). Det skyldes dels et fald i andelen af højvækstvirksomheder i Danmark, men også at flere af de sydeuropæiske lande er blevet bedre til at skabe højvækstvirksomheder efter nogle år med svære vækstbetingelser under gældskrisen. Listen toppes i 2020 af Irland, efterfulgt Sverige, Finland og Holland på de næste pladser – tre lande vi normalt sammenligner os med.

Højvækstvirksomhederne i Danmark og deres betydning

Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition udgjorde højvækstvirksomhederne i Danmark ca. 5,5 procent af de private virksomheder i perioden 2017-2020, når der alene ses på dem med færre end 100 fuldtidsansatte i starten af vækstperioden. Det er en lavere andel end i Eurostats opgørelse, hvilket primært skyldes det strengere krav til beskæftigelsesvæksten i Danmarks Statistiks opgørelse. Danmarks Statistik medtager også virksomheder med 5-9 fuldtidsansatte i deres opgørelse, hvilket trækker i den modsatte retning.

Med denne opgørelsesmetode var der i alt godt 1.600 højvækstvirksomheder i Danmark i perioden 2017-2020, som tilsammen skabte ca. 37.000 nye årsværk. Det er det laveste i syv år målt på både antal virksomheder og skabte jobs. Dermed fortsatte antallet af højvækstvirksomheder og deres jobskabelse med at falde i det første år under coronakrisen, om end i et mindre omfang end først frygtet.

Selvom højvækstvirksomhederne defineres ud fra deres vækst i antal årsværk – og dermed i sagens natur bidrager positivt til den samlede jobskabelse – så er det bemærkelsesværdigt, hvor stor en del af fremgangen i økonomien, der er koncentreret inden for dette virksomhedssegment. Højvækstvirksomhederne stod for en femtedel af den samlede fremgang i værditilvæksten i den private sektor og for knap en ottendedel af eksportfremgangen i årene 2017-2020. Det er langt større andele, end antallet af virksomheder tilsiger.

Usikkerhed kan bremse vækstmotoren i dansk økonomi

Det er afgørende, at vi styrker vækstlaget af virksomheder i alle størrelser, aldre, brancher og egne af landet, der kan bidrage til fremgangen i økonomien. Derfor er det også bekymrende, at der skabes færre højvækstvirksomheder herhjemme, og at mange virksomheder – herunder de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) som gerne skulle vokse sig store med tiden – ser flere barrierer, der kan risikere at stikke en kæp i hjulet for deres udviklingsmuligheder.

I en ny rundspørge blandt DI’s medlemmer peger lidt over halvdelen af SMV’erne på usikkerhed (bl.a. som følge af krigen i Ukraine, høj inflation, stigende renter mv.) som en vækstbarriere i det nye år.¹ Mangel på medarbejdere står også højt på listen over vækstbarrierer samtidig med, at det danske omkostningsniveau og utilstrækkelige afsætningsmuligheder også fremhæves som nogle af de største barrierer for SMV’ernes udvik-lingsmuligheder. Kun 7 procent angiver, at de ingen vækstbarrierer ser for det kommende år.

Selvom det kan være svært at gøre noget ved den store usikkerhed, som præger økonomien både herhjemme og i landene omkring os, er det afgørende, at vi baner vejen for, at flere virksomheder vinder og kan vokse sig større over tid. Det gælder ikke mindst i forhold til iværksættere og nye virksomheder, som særligt i de første år ofte møder mange bump på vejen for at opnå succes. Derfor lancerede DI sidste år også et udspil til en ny iværksætterpolitik for Danmark, hvor en af hjørnestenene i udspillet blandt andet er, at give virksomhederne et bedre fundament for at opnå hurtigere vækst.

Her kan du læse mere om DI’s iværksætterudspil: Flere nye vækstvirksomheder – en ny iværksætterpolitik for Danmark.

Fodnoter

1. Hvis der alene ses på de SMV'er, der venter en stigning i antallet af medarbejdere på mere end fem procent i første kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022, er det derimod utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere, der angives som den største vækstbarriere (med 61 procent af virksomhederne).