160.000 flere lønmodtagere på fire år – men antallet af faglærte er faldet

I løbet af de fire år fra marts 2019 til marts 2023 steg antallet af lønmodtagere med 160.000 personer. I denne analyse er der set nærmere på, hvordan stigningen kan nedbrydes på uddannelsesniveau og alder.

Helt overordnet har vi i mange år haft en tendens i retning af en faldende befolkning af ufaglærte og faglærte, mens der til gengæld er kommet flere og flere med videregående uddannelser. Det har også i høj grad været tilfældet i de seneste fire år. Selv om antallet af 20-66-årige i befolkningen faldt med 40.000 ufaglærte og 44.000 faglærte fra marts 2019 til marts 2023, så har de to grupper tilsammen formået at have en beskeden beskæftigelsesfremgang på 11.000 personer. De faglærte har dog haft en tilbagegang på 7.000 personer, mens antallet af ufaglærte lønmodtagere er steget med 18.000 personer. Det skal her bemærkes, at ufaglærte også omfatter studerende, der endnu ikke har afsluttet en erhvervs-kompetencegivende uddannelse.

Udviklingen har været helt anderledes, når man ser på personer med mellemlange og lange videregående uddannelse. Her er befolkningen vokset med henholdsvis 46.000 og 87.000 personer, og i begge tilfælde har der været en fremgang i antallet af lønmodtagere på stort set samme niveau (50.000 for MVU og 86.000 for LVU).

Udenlandske lønmodtagere har bidraget kraftigt til stigningen i beskæftigelsen. De står alene for en fremgang på 69.000 svarende til 43 pct. af hele stigningen. For personer med erhvervsfaglige uddannelser er det værd at bemærke, at udlændinges udvikling med en stigning på 10.000 personer har været med at til begrænse den samlede tilbagegang til 7.000 personer, idet der på blot fire år er sket en reduktion i antallet af danske faglærtes beskæftigelse på 17.000 personer.

Samlet er stigningen i antallet af lønmodtagere på 160.000 personer langt højere end befolkningsudviklingen på 58.000 personer. Det afspejler, at der er en større andel af de 20-66-årige i beskæftigelse som lønmodtagere i 2023 end i 2019.

I alt er andelen af lønmodtagere blandt 20-66-årige steget fra 69,9 til 73,2 pct. i perioden (+3,3 procentpoint). I alle uddannelsesgrupper har der været en stigning af nogenlunde samme omfang. Den har været mindst blandt de faglærte med 2,3 procentpoint og højest for de ufaglærte med 3,7 procentpoint.

Ser man på alder alene, har alle enkelte alderstrin i 2023 en højere andel af lønmodtagere end det tilsvarende alderstrin i 2019. Der er dog en tydelig tendens til, at det er de unge i 20erne og de ældre fra 63 til 67 år, som har haft de største fremgange. For de ældre hænger det store løft sammen med stigningerne i efterløns- og folkepensionsalder i perioden. Der er f.eks. 14 procentpoint flere lønmodtagere blandt de 63-årige i marts 2023 end i marts 2019. Udviklingen har været langt mere beskeden men dog positiv for alderstrin fra slut 30erne til og med 62 år.

Der en meget klar tendens til, at udviklingen i antallet af lønmodtager følger befolkningsudviklingen for alderstrin fra 30 til 62 år, mens der for de yngste og alderstrin fra 63 år og op har været en større fremgang i antallet af lønmodtagere end i befolkningen.

For de fleste alderstrin har der været en fremgang i antallet af lønmodtagere i absolutte tal. Det gælder dog ikke alderstrin fra 39 til 47 år, hvor der i alle tilfælde var en negativ udvikling og tilsammen et fald på hele 28.000 personer. Også de tre alderstrin 52 til 54 år har haft tilbagegang med i alt 19.000 personer.

Hele gruppen fra 40 til 54 år har i alt 33.000 færre lønmodtagere i 2023 end i 2019, mens der for de 20-39-årige har været en vækst på 106.000 personer. For 55+ er der 97.000 flere lønmodtagere (+86.000 for 55-66-årige og +11.000 for 67-74-årige).