Top-topskatten går ud over konkurrenceevnen

Regeringens forslag til en personskattereform indeholder blandt andet en ny top-topskat på indkomster over 2,5 mio. kr. Sammen med bortfaldet af virksomheders fradrag for høje lønninger vil skatten gøre det markant dyrere for virksomheder at aflønne de allerhøjeste indkomster på almindelige skattevilkår.

Regeringen har forslået en skattereform

I regeringsgrundlaget lægger regeringen op til en personskattereform, der indeholder både lettelser og stramninger. Lettelserne kommer i form af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget samt en halvering af topskatten for indkomst mellem ca. 620.000 kr. og 750.000 kr. om året (den nye ’mellemskat’). Stramningen kommer i form af en ny ’top-topskat’ på 5 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 2,5 mio. kr. om året.

Den foreslåede top-topskat betyder derfor, at de foreslåede lempelser
gradvis vil blive spist af stramningerne, når indkomsten passerer 2,5 mio. kr., og ganske kort derefter begynder det samlede skatteregnskab at gå i minus for lønmodtageren. I takt med at indkomsten stiger yderligere, vil skattestigningen sammenlignet med i dag vokse.

Det ses tydeligt på ovenstående figur, hvor en nettoløn på 1 mio. kr. med det nye skattesystem vil kræve en bruttoløn på 1,98 mio. mod 2,00 mio. kr. med uændrede skatteregler. For en lønmodtager på dette niveau, er der således tale om en lille lempelse af skattebyrden. Omvendt kræver en nettoløn på 1,5 mio. kr. i dag en brut-toløn på 3,11 mio. kr., hvilket med den foreslåede reform vil stige marginalt til 3,12 mio. kr. Jo højere nettolønnen bliver derefter, desto mere vokser størrelsen på den krævede bruttoløn med de fore-slåede skatteregler sammenlignet med i dag.

Som det fremgår af figuren, tager denne udvikling særlig fart, når bruttolønningerne nærmer sig 8 mio. kr. Det skyldes, at danske virksomheder fra og med 2023 ikke længere har fradrag i selskabsskattegrundlaget for den del af en medarbejders bruttoløn, der overstiger ca. 7,72 mio. kr. (2023-niveau). En stigning i bruttolønnen over dette niveau udløser derfor en yderligere skatteregning i form af værdien af det mistede fradrag i selskabsskatten.

Skatteregningen ender hos virksomhederne

Rent antalsmæssigt er der tale om et begrænset antal skatteydere, som vil opleve en samlet skattestigning med regeringens skattereform. Regeringen oplyser selv, at top-topskatten vil ramme ca. 8.600 personer, hvoraf ca. 3.800 er enten hovedaktionærer eller selvstændige, og derfor i større eller mindre grad vil være i stand til at undgå top-topskatten ved at fordele deres indkomst anderledes over tid eller udbetale sig selv en større del af deres indkomst som udbytte.

Det efterlader knap 5.000 lønmodtagere, der ikke umiddelbart har samme mulighed for at undgå top-topskatten. En gruppe, som DI på baggrund af indkomstdata anslår til at bestå af tre nogenlunde lige store grupper: Topledere, specialister og andre ledere. Heraf vurderes omkring 4.000 af disse at ville opleve en samlet skattestigning som følge af den forslåede skattereform.

Disse personer tilhører i kraft af deres jobfunktioner og lønniveauer den mest internationalt mobile del af arbejdsstyrken. Det betyder, at lønkontrakter i meget høj grad forhandles med udgangspunkt i nettokompensation, dvs. løn efter skat. En øget samlet skattebyrde for denne gruppe må derfor i meget høj grad forventes at blive overvæltet på arbejdsgiveren i form af højere bruttoløn. Med andre ord ender regningen for top-topskatten i høj grad hos virksomhederne.

Det gør den beskrevne vekselvirkning mellem top-topskatten og det nyligt indførte loft over lønfradrag ekstra problematisk: Skal en given virksomhed aflønne en nøglemedarbejder med f.eks. 3,5 mio. kr. netto, så kræver det i dag en bruttoløn på ca. 7,67 mio. kr. Med den foreslåede skattereform stiger den nødvendige bruttoløn til ca. 8,27 mio. kr. grundet top-topskatten. Men da dette er over det nyligt indførte fradragsloft, så udløser bruttolønstigningen en yderligere regning til arbejdsgiveren på ca. 120.000 kr. grundet det tabte
fradrag. Det giver en samlet ekstraomkostning til denne medarbejder på ca. 700.000 kr. sammenlignet med i dag.

Jo højere den aftalte nettoløn bliver, desto mere stiger skatteregningen sammenlignet med i dag: Ved en nettoløn på 5 mio. kr. stiger bruttolønnen fra ca. 11,07 mio. kr. til ca. 12,05 mio. kr. – men den samlede omkostning for arbejdsgiveren vokser fra 11,8 mio. kr. til 13,0 mio. kr. (og fra 11,07 mio. kr. til 13,0 mio. kr., hvis man sammenligner med 2022-skatteregler). Disse meromkostninger vil forringe virksomhedernes internationale konkurrenceevne, da der er tale om meromkostninger, som deres udenlandske konkurrenter ikke oplever.

Flere nøglefunktioner flytter til udlandet

I det omfang at arbejdsgiverne ikke kan få deres højtlønnede nøglemedarbejdere til at bære den voksende skattebyrde, er der umiddelbart kun to veje til at mindske den omkostningsstigning, der følger af den foreslåede skattereform (og det mistede lønfradrag): Den ene er at udflytte de højestlønnede jobfunktioner til et land, hvor den samlede skattebyrde er lavere, og virksomheden derfor har en samlet set lavere (løn)omkostning til de pågældende medarbejdere.

Det kan i så fald enten ske ved, at den nuværende (danske) medarbejder flytter med, eller ved at der rekrutteres en ny i udlandet, og den hidtidige medarbejder derfor må finde et nyt job. Den endelige konsekvens for statskassen vil i så fald afhænge af dette valg, herunder om personens nye job (hvis vedkommende ikke flytter med jobbet til udlandet) er i Danmark – og til hvilken løn. Her bør det fremhæves, at den foreslåede skattereform vil styrke tilskyndelsen for medarbejdere i det pågældende lønsegment til at søge arbejde i udlandet, hvor skatten er lavere.

Flere udenlandske nøglemedarbejdere på ’forskerordning’

Den anden vej til lavere omkostninger for virksomhederne, vil være ved at søge at besætte de højest lønnede funktioner (i Danmark) med personer rekrutteret i udlandet på bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere. Ordningen – som også kaldes ’forskerordningen’, fordi den også kan anvendes af forskere rekrutteret i udlandet – tillader personer, der har været ude af dansk skattepligt i mindst 10 år, at blive ansat i Danmark til en flad skat på 32,84 pct. (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) i en periode på op til 7 år. Dog skal de som nøglemedarbejdere aflønnes med mindst 72.500 kr. om måneden, svarende til 870.000 kr. om året – et krav, som medarbejdere i top-topskattesegmentet alle opfylder.

Figuren på side 1 viser således også med al tydelighed, hvor meget mere attraktivt, det fremover vil blive for virksomheder at besættehøjtlønnede nøglefunktioner med personer rekrutteret på brutto-skatteordningen. Ved en nettoløn på f.eks. 4 mio. kr. er der allerede i dag en samlet besparelse på godt 3 mio. kr. at hente, hvis perso-nen kan rekrutteres på bruttoskatteordningen (fra ca. 9,05 mio. kr. til 5,96 mio. kr. i samlet omkostning for virksomheden). Heraf kan godt 0,2 mio. kr. henføres til det mistede lønfradrag. Med den kommende skattereform vil besparelsen vokse til knap 4 mio. kr. Omkostningen til en medarbejder på dette nettoløn-niveau vil altså fremover kunne sænkes med ca. 40 pct, hvis bruttoskatteordningen kan anvendes. Ved højere lønniveauer vokser besparelsen yderligere.

En gennemførelse af regeringens foreslåede skattereform – kombineret med det nyligt indførte fradragsloft for høje lønninger – må derfor også forventes at ville medføre et øget rekruttering via bruttoskatteordningen til de højest lønnede jobfunktioner i danske virk-somheder. Hver af disse ekstra rekrutteringer vil isoleret set medføre et provenutab for den danske statskasse. Ikke blot sammenlignet med det forventede merprovenu fra skattereformen, men også sammenlignet med i dag.

Den endelige provenuvirkning for statskassen vil dog afhænge af, om den person, der alternativt ville have besat stillingen på almindelige skattevilkår, finder beskæftigelse i Danmark (og til hvilken løn), eller om vedkommende i stedet finder beskæftigelse i udlandet. Igen skal det huskes, at persongruppen er meget internationalt mobil, og at det med den foreslåede skattereform vil blive skattemæssigt mere attraktivt at søge til udlandet for en kortere eller længere periode.

Fradraget for lønudgifter har stor betydning

Som det har fremgået ovenfor – og er illustreret i figuren på side 1 – så er det i høj grad vekselvirkningen mellem den nye top-topskat og det nyligt indførte fradragsloft for høje lønninger, der vil drive virksomhedernes omkostninger op, hvis den kommende skattereform gennemføres som beskrevet i regeringsgrundlaget. Det er således værd at bemærke, at en del af den negative effekt, som top-topskatten vil få på virksomhedernes konkurrenceevne, vil kunne modvirkes, hvis dette fradragsloft blev fjernet igen.