Højere beskæftigelsesfradrag kan få flere på fuld tid
På trods af mangel på arbejdskraft, arbejder mange danskere fortsat på deltid. For bl.a. at tackle den udfordring, foreslår regeringen nu for anden gang på to år at hæve det maksimale beskæftigelsesfradrag. Der er dog stadig meget at hente via beskæftigelsesfradraget, hvis man vil have flere danskere fra deltid til fuldtid.
I juni 2022 vedtog Folketinget at løfte indkomstgrænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag fra ca. 400.000 kr. til ca. 420.000 kr. Nu foreslår regeringen i sin skattereform at løfte grænsen yder-ligere til ca. 440.000 kr. De to justeringer vil tilsammen betyde, at godt 250.000 beskæftigede får reduceret deres marginalskat med ca. 3 procentpoint. Heraf er de knap 90.000 deltidsbeskæftigede.
Én af de mest effektive veje til højere arbejdsudbud
Beskæftigelsesfradraget udgør med gældende regler 10,65 pct. af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, dog maksimalt 44.800 kr.(1) Det betyder, at en lønmodtager opnår det maksimale fradrag ved en indkomst på ca. 420.000 kr. om året. Den grænse følger af vedtagelsen af L 200 den 9. juni 2022, der udmønter en del af den ’Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi’, som blev indgået tidligere samme år mellem den daværende S-regering samt DF, SF, RV og Kristendemokraterne. Uden forhøjelsen ville indkomstgrænsen for det maksimale fradrag være ca. 400.000 kr.
Regeringens udspil til en skattereform (2) indeholder en ydereligere forbedring af beskæftigelsesfradraget, idet det foreslås, at fradraget hæves til 12,75 pct., dog maksimalt 56.200 kr. Gennemføres dette, vil indkomstgrænsen for det maksimale fradrag blive løftet yderligere til ca. 440.000 kr. – et samlet løft i indkomstgrænsen på 40.000 kr. sammenlignet med det, der gjaldt før 2022.
At en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag er et populært skattepolitisk virkemiddel hænger bl.a. sammen med, at det er én af de mest effektive måder at øge arbejdsudbuddet på(3). De to forhøjelser af indkomstgrænsen anslås således samlet at ville løfte arbejdsudbuddet med ca. 1.200 personer og medføre et provenutab på ca. 1,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Til sammenligning svarer det nogenlunde til det ekstra arbejdsudbud, der følger af den forhøjelse af fradragsprocenten, som også er en del af regeringens foreslåede forbedring af beskæftigelsesfradraget, og som skønnes at ville koste statskassen omkring 3,4 mia. kr. i tabt skatteprovenu.
Den relativt store effekt på arbejdsudbuddet skyldes, at forhøjelsen af indkomstgrænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag sænker marginalskatten på det sted i indkomstskalaen, hvor der befinder sig allerflest lønmodtagere, når man medregner både deltids- og fuldtidsbeskæftigelse. Således betyder den samlede forhøjelse af indkomstgrænsen fra ca. 400.000 kr. til ca. 440.000 kr. til i alt godt 250.000 beskæftigede vil få reduceret deres marginalskat med i alt ca. 3 procentpoint. Af disse 250.000 personer er ca. 90.000 deltidsbeskæftigede.
Særlig effekt på de deltidsbeskæftigede
En DI-analyse(4) peger imidlertid på, at forhøjelsen af indkomstgrænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag kan have en positiv effekt på de deltidsansattes arbejdsudbud, der rækker udover den umiddelbare lempelse af skatten på den sidst tjente krone. Når indkomstgrænsen forhøjes, betyder det nemlig også, at flere deltidsbeskæftigede kan øge deres arbejdstid uden at passere indkomstgrænsen – dvs. uden at deres marginalskat stiger.
Dette er særligt interessant fordi rigtigt mange deltidsbeskæftigede har et indkomstniveau, der ligger lige under og omkring indkomstgrænsen for det maksimale fradrag. Således er ca. hver tredje lønmodtager med indkomst omkring beskæftigelsesfradragets nuværende indkomstgrænse på deltid.
Én måde at anskueliggøre de positive effekter ved en højere indkomstgrænse, er ved at se på antallet af deltidsansatte lønmodtagere, som bevæger sig over beskæftigelsesfradragets maksgrænse, hvis de overgår til fuldtidsarbejde.
Med den nuværende indkomstgrænse på ca. 420.000 kr. vil der være ca. 117.000 deltidsansatte lønmodtagere, der i dag ikke rammer beskæftigelsesfradrags maksgrænse, men som ville gøre det, hvis de fik et fuldtidsarbejde til samme timeløn. Disse 117.000 personer ville således skulle betale en højere skat af den sidst tjente krone, hvis de arbejdede fuld tid, end de gør på deltid. Det kan være med til at afholde dem fra at søge fuldtidsbeskæftigelse.
Med regeringens foreslåede forhøjelse af indkomstgrænsen til ca. 440.000 kr., vil antallet af deltidsansatte, der ville nå maksgrænsen hvis de overgik til at arbejde på fuld tid, falde med ca. 13.000 personer, hvoraf ca. 8.000 er offentligt ansatte. Det medfører konkret, at 13.000 danskere, der før ville skulle betale en højere marginalskat ved fuldtidsarbejde nu kan gå på fuldtid uden at opleve, at de skal betale mere i skat af den sidst tjente krone.
Samme effekt havde det, da indkomstgrænsen blev forhøjet fra 400.000 til 420.000 kr. i 2022. Denne forhøjelse betød, at knap 7.000 deltidsbeskæftigede nu ikke længere vil opleve, at deres marginalskat stiger, hvis de går på fuld tid. Heraf er de 3.000 personer ansat i den offentlige sektor.
Meget mere arbejdsudbud at hente
Dette efterlader dog fortsat over 100.000 deltidsansatte lønmodtagere i den situation, at et skifte fra deltid til fuld tid vil betyde højere marginalskat. Som figuren nedenfor viser, er der derfor god mulighed for at løfte indkomstgrænsen yderligere, sådan at endnu færre deltidsansatte støder mod indkomstgrænsen, hvis de øger deres arbejdstid ved bl.a. at skifte til fuldtidsarbejde.
DI har tidligere opfordret til, at indkomstgrænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag hæves til 500.000 kr., hvilket vil betyde, at ca. 50.000 færre deltidsansatte støder mod loftet over beskæftigelsesfradraget, hvis de arbejder fuld tid. Heraf vil mere end tre ud af fem være ansat i den offentlige sektor.
Også stor effekt blandt fuldtidsbeskæftigede
Udover at være et effektivt middel til at få flere deltidsansatte på fuld tid, vil en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag også påvirke arbejdsudbuddet blandt de mange fuldtidsbeskæftigede, der ad denne vej får lettet skatten på den sidst tjente krone. Alene den foreslåede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 420.000 til 440.000 kr. om året, medfører således isoleret, set at ca. 105.000 lønmodtagere vil skulle betale mindre i skat af den sidst tjente krone.
Forhøjes maksgrænsen yderligere, vil denne effekt følge med. Og hvis indkomstgrænsen f.eks. løftes til 500.000 kr. om året vil over 360.000 lønmodtagere få en lavere marginalskat og dermed en større tilskyndelse til at øge deres arbejdsindsats.
Noter
- 2025-regler med nuværende lovgivning.
- https://skm.dk/aktuelt/publikationer/politiske-udspil-og-aftaler/mere-attraktivt-at-arbejde-reform-af-personskat
- Se bl.a https://skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/nyheder/skatteoekonomisk-redegoerelse-2023 s. 73
- https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2022/8/styrket-beskaftigelsesfradrag-kan-fa-padagoger-og-sygeplejersker-til-at-arbejde-mere/
