Danmarks Statistik
26.04.24 Træsektionen Nyheder

Danmarks Statistik: Beskæftigelsen i tømrerfaget er uændret

Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen i 1. kvartal 2024, og her ser vi samlet et lille fald i antallet af beskæftigede inden for branchen. Dette gælder dog ikke for tømrerfaget.

Det samlede antal beskæftigede inden for bygge- og anlægsbranchen har oplevet et lille fald i 1. kvartal 2024. Det viser nye tal for beskæftigelsen fra Danmarks Statistik.

Antallet af beskæftigede er nu på 195.400, hvilket er et fald på 0,2 procent i forhold til fjerde kvartal 2023, hvor der var 195.700 beskæftigede.

For dem der arbejder inden for tømrerfaget, er beskæftigelsen stort set uændret fra 4. kvartal 2023. Sammenlignet med 1. kvartal 2023 er der en stigning i beskæftigelsen i tømrerfaget (sæsonkorrigeret) fra 41.100 til 41.500 i 1. kvartal 2024.

Læs hele analysen fra Danmarks Statistik her.

Relateret indhold