EU har bidraget til dansk vækst i 50 år

EU har stor betydning for dansk økonomi

Danmarks samhandel med EU er steget til et historisk højt niveau og udgør en stigende andel af BNP. Danmarks samlede handel med landene i EU og landene, der indgår i det indre marked, udgjorde i 2022 1.900 mia. kr. Det svarer til halvdelen af Danmarks samlede handel med udlandet.

Det danske EU-medlemskab har været en ubetinget økonomisk succes. I de 50 år, hvor Danmark har været medlem, har EU/EF ageret motor for den vækst og velstand, vi har oplevet i Danmark. Det tog
fart med Den Europæiske Fællesakt fra 1987, hvor grundstenene til EU’s indre marked blev lagt. Det indre marked har sidenhen været garant for den frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, kapital og
arbejdskraft samt løbende harmonisering af regler og standarder for varer.

Integrationen af de europæiske markeder har skabt gode forudsætninger for, at virksomheder i EU-landene gnidningsfrit har kunnet eksportere varer til de 27 EU-lande og sammensætte deres værdikæder på en mere effektiv måde. Det indre marked har på mange måder skabt et nyt hjemmemarked for danske virksomheder, hvor virksomhederne frit kan handle med 26. mio. virksomheder og 500 mio. forbrugere.

For danske virksomheder er det europæiske marked helt essentielt, da virksomhederne afsætter mange af deres varer og tjenester til andre EU-lande. Samlet set eksporterede Danmark varer og tjenester for 836 mia. kr. til EU-landene i 2022, mens eksporten lå på 930 mia. kr., hvis man medtager alle de lande, der indgår i EU’s indre marked, herunder EØS-landene. Som samlet enhed udgør andelen af eksport til EU-landene 44 pct. af Danmarks samlede eksport. Det gør EU til Danmarks klart største eksportmarked.

Derudover afføder eksport til landene i EU’s indre marked, ifølge Danmarks Statistik og DI’s egne beregninger, lidt over 510.000 danske eksportarbejdspladser. Det svarer til seks ud af ti danske eksportjobs. Landene i det indre marked udgør dermed rygraden i dansk eksport.

Der er ligeledes en stor andel af Danmarks import, der kommer fra EU. Over halvdelen af de varer og tjenester, vi importerer i Danmark er fra markederne i EU. Fælles standarder på varer og nedbrydningen af handelsbarrierer og toldmure har gjort det nemmere og mere smidigt for både forbrugere og virksomheder at importere varer og tjenester indenfor EU.

EU’s indre marked har mange fordele

Med de mange udvidelser er EU’s indre marked vokset markant de sidste 50 år. Udvidelserne har medført en kraftig stigning i antallet af potentielle kunder for dansk eksport. Ved Danmarks indtrædelse i EF-samarbejdet var befolkningen i EU ca. 200 mio. mennesker, mens ca. 450 mio. mennesker var en del af EU i 2022. EU's samlede økonomi er desuden blevet firedoblet i størrelse siden Danmarks indtræden i 1973.

Ifølge virksomhederne selv, nyder mange stor gavn af det indre marked. I den seneste undersøgelse i DI’s virksomhedspanel svarer 69 pct. af DI’s medlemsvirksomheder med salg til udlandet, at de i høj eller i nogen grad har gavn af det indre marked. Tallet er på 45 pct. for DI’s virksomheder som helhed. Blot 13 pct. svarer, at de slet ikke har gavn af det indre marked.

Det indre marked har bidraget til, at virksomheder kan udnytte deres komparative fordele og opnå specialiseringsgevinster. I Danmark har vi eksempelvis særligt specialiseret os indenfor udvikling af grønne løsninger og teknologier, der skal være med til at løse de klimaudfordringer, vi står overfor nu og i fremtiden. Samtidig har den øgede konkurrence mellem virksomheder i EU bidraget til øget velstand, lavere priser og mere kvalitet til gavn for forbrugerne.

Det er særligt de små- og mellemstore virksomheder (SMV), der har nydt godt af fordelene ved det indre marked. Det indre marked er den primære aftager af SMV’ernes varer og services.

Ifølge Eurobarometer fra 2020 var det 23 pct. af alle SMV’er, der eksporterede til det indre marked, hvorimod 9 pct. eksporterede til europæiske lande uden for det indre marked og 4 pct. til Nordame-rika. Det indre marked har dermed styrket SMV’ernes internationa-lisering og konkurrenceevne.

Store produktivitetsgevinster ved medlemskab

I 2021 foretog Kraka i samarbejde med Deloitte en undersøgelse af de økonomiske gevinster ved dansk EU-medlemskab. Ved hjælp af syntetisk kontrol og begivenhedsanalyse sammenholdt man den kontrafaktiske situation, hvor Danmark ikke var indtrådt i EU med den virkelige situation, hvor Danmark er indtrådt i EU. Ud fra dette har man kortlagt de økonomiske fordele ved EU-medlemskabet.

Analysen estimerer, at Danmark får et gennemsnitligt løft i produk-tiviteten på knap 7 pct. Det svarer til en ekstra indkomst på 47.500 kr. om året for en gennemsnitlig beskæftiget dansker, som følge af vores EU-medlemskab. Denne produktivitetsgevinst svarer til et permanent løft af BNP på ca. 140 mia. kr. opgjort i 2020-priser og niveau.

Den gevinst skal ses i sammenhæng med Danmarks nettoindbeta-ling til EU, der udgjorde ca. 9 mia. kr. i 2019. Danmarks bidrag til EU er dermed en lille pris at betale i forhold til den enorme økonomiske gevinst, der er at hente ved EU-medlemskabet.

Lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft

Arbejdskraftens frie bevægelighed har siden unionens oprettelse været et af grundprincipperne i EU. Alle arbejdstagere i EU har ret til bevægelighed og ophold, ret til indrejse og ophold for familiemedlemmer, og ret til at arbejde i en anden medlemsstat og blive behandlet på lige fod med statsborgere i denne medlemsstat.

Den frie bevægelighed af arbejdskraft har været til stor gavn for danske virksomheder, da det har givet mulighed for at rekruttere arbejdskraft i hele EU uden en lang række administrative byrder til
følge. I dag er der næsten 180.000 statsborgere fra andre EU-lande ansat i Danmark, hvilket udgør tæt på 8 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Siden 2008 er der sket en fordobling i andelen af fuldtidsbeskæftigede fra EU/EØS-lande i Danmark.

De mange medarbejdere fra andre EU-lande har været afgørende for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Selvom andelen er af international arbejdskraft er steget kraftigt det seneste årti, er ledigheden i Danmark på et historisk lavt niveau.

Vigtigheden ved den fri bevægelighed af arbejdskraft understreges af de erfaringer Storbritannien har gjort sig i forbindelse med brexit. Storbritanniens udtræden af EU har resulteret i en mangel på omkring 330.000 arbejdstagere.

EU i verden

EU har i de sidste 10 år været igennem en turbulent periode – først finans- og gældskrisen, sidenhen Storbritanniens udtrædelse af unionen og senest energikrisen, der i særdeleshed har ramt Europa hårdt. Det har resulteret i lav vækst sammenlignet med resten af verden og resulteret i, at EU’s økonomi som andel af verdensøkonomien er skrumpet. Det er ikke ensbetydende med, at EUsamarbejdet er blevet mindre vigtigt - tværtimod.

Særligt for en lille åben økonomi som Danmark, giver internationalt samarbejde og samhandel store gevinster. Som samlet blok står EU stærkere, når der skal forhandles nye handelsaftaler, end hvis Danmark på egen hånd skulle forhandle disse aftaler.

De sidste 10-15 år har EU indgået en lang række handelsaftaler med eksempelvis Japan, Canada, Sydkorea og Vietnam, hvilket har åbnet for nye eksportmarkeder for danske virksomheder. I øjeblikket er EU i gang med at forhandle store handelsaftaler med Mercosurhandelsblokken (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) og Indien, som vil åbne mange nye markedsmuligheder.

I et dansk perspektiv bør EU i fremtiden indgå flere handelsaftaler for at styrke den globale handel og sikreeuropæiske virksomheder udvidet adgang til de globale markeder. Det er afgørende for, at europæiske virksomheder kan realisere potentialet i væksten på de globale markeder.

Endnu et uforløst potentiale i det indre marked

EU’s indre marked har været en stor gevinst for dansk økonomi, og der er tilmed mere at hente. Det er derfor vigtigt, at det bliver prioriteret politisk, at det indre marked løbende udvikler sig, og at de tekniske handelsbarrierer, der fortsat findes, bliver nedbrudt. Det vil sikre et mere effektivt og dybere indre marked.

For at udnytte potentialet i EU’s indre marked kræves det, at man tager et opgør med nationale særregler. 37 pct. af DI’s eksporterende virksomheder tilkendegiver, at de møder administrative byrder og nationale særregler. National teknisk lovgivning, som stiller særlige krav til produkter og tjenester, bør kun kunne forekomme, hvis medlemsstaten kan godtgøre, at lovgivning er nødvendig og eneste mulighed for at værne om sundhed og sikkerhed i landet.

Derudover bør man i højere grad have fokus på, at fælles regler overholdes. 62 pct. af DI’s eksporterende virksomheder beretter om, at de i høj, nogen eller mindre grad oplever, at de fælles EU-regler anvendes, håndhæves eller fortolkes forskelligt fra land til land. Fælles EU-regler skal omsættes korrekt til national lov og fungere efter hensigten. Det gælder blandt andet servicedirektivet, som stadig ikke er implementeret fuldt ud i alle medlemslande. Det er desuden vigtigt, at Kommissionen og medlemslandene fortsat er med til effektivt at håndhæve EU’s konkurrenceregler, da konkurrence både i EU og på verdensplan er motoren til fremtidens vækst.

Mange virksomheder oplever desuden, at der er mange byrder forbundet med fraværet af et velfungerende fælleseuropæisk standardiseringssystem. Derfor bør EU sikre europæisk standardiseringssystem, der muliggør hurtig harmonisering af standarder med udgangspunkt i markedets behov og som giver mulighed for harmonisering af europæiske og internationale standarder.

EU bør derudover udbygge det indre marked for data, energi og affaldsressourcer. Det er vigtigt, at data kan bevæge sig frit på det indre marked, da data er en altafgørende ressource for den digitale udvikling på tværs af alle sektorer og brancher. Derudover bør transmissionsnettene til transport af el udbygges, så det bliver let-tere at transportere el på tværs af landegrænser. På den måde kan vi bedre udnytte den energi, vi producerer i EU. Derudover modvirker reglerne om transport af affald, at affald genanvendes og bruges som ressource. Derfor bør EU arbejde for, at affald omfattes af reglerne for varernes frie bevægelighed.

Det danske EU-formandskab i andet halvår 2025 giver en stærk platform for at sætte denne agenda øverst på EU’s dagsorden. Moderniseringen af det indre marked skal være med til at fremtidssikre EU, så Danmark og danske virksomheder fortsat kan nyde godt af de økonomiske gevinster ved EU-samarbejdet.