Deltid er meget udbredt i kommuner og regioner

I denne analyse er der fokus på fem af de hyppigste arbejdsfunktioner i den offentlige sektor. Det drejer sig om lærere, pædagoger, SOSU’ere, sygeplejersker og almindeligt kontoransatte.

Først gennemgås de overordnede tal for andelen på deltid og gennemsnitlig arbejdstid på landsplan. Herunder vil det også blive beskrevet, hvilket ekstra arbejdsudbud, der kan opnås med de målsætninger, som indeholdes i DI’s forslag. Herefter vil tallene for de enkelte kommuner og regioner vises med et underafsnit for hver af de faggrupper, der indgår i analysen.

Som det fremgår af figuren på første side er der stor forskel på andelen på deltid mellem de forskellige faggrupper. Blandt lærerne i grundskolen er det med 22 pct. en relativt lille andel, der arbejder på deltid, mens det for de kommunalt ansatte SOSU’ere er hele 71 pct. I denne analyse er det løntimer, som der udbetales løn for, der danner grundlag for vurderingen af deltid. I praksis kan der derfor godt være nogle, som formelt er på deltid, men som pga. ekstra vagter alligevel kommer op på mindst 37 timer og derfor ikke regnes som deltidsansat.

For hver faggruppe har DI sat et mål om at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal øges frem mod 2030. For de kommunalt ansatte er målene sat, så faggruppen i gennemsnit skal komme op på samme niveau som den kommune, der i dag har den tiende højeste gennemsnitlige arbejdstid for faggruppen. For de to grupper af regionalt ansatte er målet, at gennemsnittet skal op niveauet for den region, der har den højeste gennemsnitlige arbejdstid i dag.

Målene vil indebære, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal øges med mellem 0,5 timer (lærere) og 1,7 timer (almindeligt kontorarbejde). For den store gruppe af kommunalt ansatte SOSU’ere skal arbejdstiden løftes med 1 time ugentligt.

Samlet set vil det indebære et øget arbejdsudbud på 6.400 fuldtidspersoner i 2030, hvis målene indfries. Det er de kommunalt ansatte SOSU’ere, der bidrager mest med 2.500 fuldtidspersoner.

Lærere – kommuner

Blandt de godt 45.000 lærere i grundskolen var den gennem-snitlige ugentlige arbejdstid i hele landet 34,7 timer. Tallet var lavest i Samsø Kommune med 32,0 timer og højest i Fanø med 36,5 timer. Ser man bort fra de små ø-kommuner var arbejds-tiden højest i Tårnby med 35,9 timer og lavest i Stevns med 33,8 timer. Mariagerfjord er her kommunen, som havde den tiende højeste gennemsnitlige ugentlig arbejdstid med 35,2 ti-mer. Det er derfor arbejdstid i Mariagerfjord, der er sat som målet for 2030, hvad angår lærernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

I tabellen er også vist andelen på deltid. Generelt er der en sammenhæng, så kommuner med høj arbejdstid også har en lav andel på deltid og omvendt. Det er dog ikke entydigt. F.eks. har Lolland en lav andel på deltid (17 pct.) og samtidig en lav arbejdstid 33,8 timer. Resultatet skyldes, at de deltidsansatte lærere i Lolland har en meget lav ugentlig arbejdstid.

Pædagoger – kommuner

Blandt de godt 49.000 pædagoger i kommunerne var den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hele landet 33,4 timer. Tallet var højest i Morsø med 35,0 timer og lavest i Herning med 30,8 timer, hvis man ser bort fra de tre små ø-kommuner Ærø, Fanø Læsø. Faxe er her kommunen, som havde den tiende højeste gennemsnitlige ugentlig arbejdstid med 34,4 timer. Det er derfor arbejdstid i Faxe, der er sat som målet for 2030, hvad angår pædagogernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Når det gælder pædagogerne, er der markante forskelle på arbejdstiden i landets to største kommuner København og Aarhus. De 5.200 pædagoger i København har den niende højeste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 34,4 timer, mens de 3.700 pædagoger i Aarhus ligger i den anden ende med 32,3 timer – altså mere end to timer lavere om ugen end i København.

Almindeligt kontorarbejde – kommuner

Blandt de 18.500 ansatte i kommunerne med almindeligt kontorarbejde var den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hele landet 32,4 timer. Tallet var højest i Tårnby med 35,2 timer og lavest i Allerød med blot 19,6 timer. Haderslev ligger næstlavest med 23,6 timer. Vordingborg er her kommunen, som havde den tiende højeste gennemsnitlige ugentlig arbejdstid med 34,1 timer. Det er derfor arbejdstid i Vordingborg, der er sat som målet for 2030, hvad angår den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for de kommunalt ansatte med almindeligt kontorarbejde.

Gennemsnitlig ugentlig arbjedstid og andel på deltid - almindeligt kontorarbejde, november 2021

SOSU – kommuner

Blandt de næsten 89.000 SOSU’ere i kommunerne var den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hele landet 31,7 timer. Tallet var højest i Aalborg med 34,4 timer og lavest i Herning med 30,2 timer, når des bort fra de små ø-kommuner Ærø og Fanø. Helsingør er her kommunen, som havde den tiende højeste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 32,7 timer. Det er derfor arbejdstid i Helsingør, der er sat som målet for 2030, hvad angår den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for de kommunalt ansatte SOSU’ere.

Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og andel på deltid for SOSU'er, november 2021

Sygeplejersker – regioner

Blandt de 38.000 sygeplejersker i regionerne var den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hele landet 33,7 timer. Tallet var højest i Region Nordjylland med 34,6 timer og lavest i Region Sjælland med 32,9 timer. Det er derfor arbejdstid i Region Nordjylland, der er sat som målet for 2030, hvad angår den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for de regionalt ansatte sygeplejersker.

Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og andel på deltid for sygeplejersker, november 2021

SOSU’ere – regioner

Blandt de 10.500 SOSU’ere i regionerne var den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hele landet 33,4 timer. Tallet var højest i Region Nordjylland med 34,1 timer og lavest i Region Sjælland med 32,6 timer. Det er derfor arbejdstid i Region Nordjylland, der er sat som målet for 2030, hvad angår den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for de regionalt ansatte SOSU’ere.

Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og andel på deltid for SOSU'er (regioner), november 2021

Metode

Analysen er lavet på baggrund af dataudtræk fra forskerdata i Danmarks Statistik.

Udgangspunktet for analysen er den registerbaserede arbejds-styrkestatistik for november 2021, hvor der er afgrænset til de personer, som var lønmodtagere i deres primære socioøkono-miske status.

For at få antallet af løntimer i november 2021 laves en afgræns-ning af beskæftigede lønmodtagere (BFL) i november 2021, hvor der for alle personer kun indgår det lønmodtagerjob, som personen havde i flest dage i måneden. Det er efterfølgende koblet med den afgrænsede version af RAS 2021.

Der kobles også med registeret UDDA 202109 for at få oplys-ninger om personens højeste fuldførte uddannelse og eventuelt igangværende uddannelse.

Kun personer med et timetal højere end 0 i november 2021 indgår, og samtidig frasorteres personer, der var under uddan-nelse 1. oktober, og det stilles også som krav, at alle har afslut-tet minimum en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Typerne af offentlige stillinger er bestemt ud fra stillingskoden fra RAS 2021 (DISCO_KODE). De fem grupper af stillinger er defineret på følgende måde:

Lærere omfatter jobfunktionsgruppen 2341 (undervisning på grundskoleniveau inkl. 10. klasse)

Pædagoger omfatter jobfunktionsgruppen 2343 (pædagogisk arbejde)

Almindeligt kontorarbejde omfatter jobfunktionsgruppen 41 (Almindeligt kontor- og sekretærarbejde)

SOSU’ere omfatter jobfunktionsgruppen 53 (omsorgsarbejde)

Sygeplejersker omfatter jobfunktionsgruppen 222 (sygeplejer-ske- og jordemoderarbejde)

Fra RAS 2021 findes oplysninger om arbejdsstedets kommune og arbejdsstedets sektor. Det er ud fra disse variabler, at det bestemmes, om jobbet er kommunalt eller regionalt og i hvilken kommune eller region, jobbet er.