Færre skal uddannes til markant overledighed

Der eksisterer en ubalance mellem dimittendudbuddet og arbejdsmarkedets
efterspørgsel. Det ses blandet andet ved, at dimittendledigheden har været stagnerende siden 2011, mens den generelle ledighed har været faldende.

Det er på trods af, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2015 indførte den ledighedsbaserede dimensionering, hvor optaget på de videregående uddannelser reguleres, hvis der er markant og systematisk
overledighed blandt dimittender. Dimensioneringsmodellen har generelt været en succes: optaget er faldet på uddannelser med høj dimittendledighed, mens optaget er steget på uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder.

Den nuværende dimensioneringsmodel kan med fordel justeres, så færre uddannes til markant overledighed, og flere uddannes inden for områder, hvor der er stor efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Der eksisterer nemlig et mismatch – både i forhold til videregående uddannelser med høj dimittendledighed – men ligeledes i forhold til uddannelser, hvor der er stor efterspørgsel efter dimittenderne på arbejdsmarkedet, men hvor udbuddet er for lille.

Den nuværende dimensioneringsmodel kan derfor justeres med tre større ændringer: et mere aktuelt ledighedsmål, dimensionering af enkeltuddannelser frem for uddannelsesgrupper samt institutionsspecifik dimensionering frem for dimensionering på et nationalt niveau. Dimensioneringsmodellens andre elementer bør fastholdes, såsom hensyntagen til små uddannelser, definitionen af systematisk og markant overledighed samt beregningen af reduktionssatsen.

Et mere aktuelt ledighedsmål

Dimensioneringsmodellens mål for dimittendledighed bør ændres fra at være 4. til 7. kvartal efter endt uddannelse til at være de første 12 måneder efter endt uddannelse. Det er for lang tid at være ledig i mere end et år efter endt uddannelse, før det får en effekt i dimensioneringsmodellen. Det justerede ledighedsmål vil medføre, at modellen kan virke hurtigere end i dag, da der er mindre forsinkelse i ledighedstallene. Det vil også give
bedre information for uddannelsesinstitutionerne, som hurtigere mærker arbejdet bag indsatser for at få deres dimittender hurtigt i beskæftigelse.

Det vil desuden betyde, at der fortsat er konsistens mellem dimensioneringsmodellen
og dagpengelængden, hvis regeringens forslag om at reducere dagpengeperioden fra to til et år for dimittender bliver vedtaget.

Unødvendig dimensionering skal undgås

Den nuværende model tager ikke udgangspunkt i de enkelte uddannelsesudbud,
hvilket betyder, at nogle uddannelsesudbud bliver unødvendigt ramt af dimensionering. Dimensionering bør kun ramme de udbud, hvor dimittenderne har udfordringer med at finde
beskæftigelse.

Der dimensioneres i dag på et nationalt niveau. En bestemt uddannelse
udtages derfor til dimensionering på alle udbudssteder, hvis der er høje ledighedstal i den ene ende af landet. Selvom Danmark er et relativt lille land, er der alligevel forskelle på dimittendledigheden på tværs af landet. Dimensioneringen bør kun ramme udbud
med ledighedsudfordringer, og der bør derfor dimensioneres på institutionsniveau.
Derved undgås en uhensigtsmæssig dimensionering af uddannelser, som er efterspurgt i en specifik del af landet. Det vil også give de enkelte uddannelsesinstitutioner øget fokus på at sikre afsætning af deres dimittender på arbejdsmarkedet.

Den nuværende model tager udgangspunkt i uddannelsesgrupper frem for de enkelte uddannelsesudbud. Uddannelsesgrupperne, hvor sammenlignelige uddannelser er placeret sammen, kan give udfordringer med udpegning af uddannelser til dimensionering.
Eksempelvis er kandidatuddannelsen i humanbiologi underlagt dimensionering på trods af en lav dimittendledighed, da uddannelsen tilhører uddannelsesgruppen af kandidatuddannelser inden for biologi.

Der bør dimensioneres på enkeltuddannelser og ikke i uddannelsesgrupper af beslægtede uddannelser. På den måde sikres det, at uddannelser ikke bliver unødigt udtaget til dimensionering, fordi de er placeret i en bestemt gruppe.

Justeret dimensioneringsmodel betyder 7.230 færre optaget på ledighedsudfordrede uddannelser

Den justerede dimensioneringsmodel vil medføre, at 478 videregående uddannelsesudbud skal dimensionere med i alt 7.230 studiepladser.

Hensigten med dimensioneringen af studiepladser er, at optaget falder på uddannelser udtaget til dimensionering og stiger på de ikkedimensionerede uddannelser.

Størstedelen af de videregående uddannelser, udtaget til dimensionering ved den justerede model, er kandidatuddannelser (59 pct.). Hver tredje uddannelse udtaget til dimensionering er en professionsbacheloruddannelse, mens 8 pct. er erhvervsakademiuddannelser.

Ud af de 156 professionsbacheloruddannelser, som udtages til ledighedsdimensionering ved den justerede model, er hver fjerde overbygningsuddannelser fra en erhvervsakademiuddannelse (26 pct.).

I 2020 påbegyndte i alt 12.900 studerende en erhvervsakademiuddannelse. De 399 studiepladser udtaget til dimensionering på erhvervsakademikerne, svarer derved til 3 pct. af optaget på erhvervsakademiuddannelserne. Knap 33.000 og 27.600 studerende påbegyndt henholdsvis en professionsbachelor- og kandidatuddannelse i 2020, og de dimensionerede studiepladser udgør derved henholdsvis 10 og 13 pct. af optaget.

Blandt de i alt 478 videregående uddannelsesudbud udtaget til dimensionering skal otte ud af ti uddannelser reducere optaget med den maksimale reduktionssats på 30 pct. Reduktionssatsen afhænger af, hvor mange procentpoint uddannelsens dimittendledighed
overstiger den gennemsnitlige dimittendledighed med.

Fordeling af hovedområder på tværs af uddannelsestyper

Det er hovedsageligt tekniske og samfundsfaglige erhvervsakademiog professionsbacheloruddannelser, som udtages til dimensionering ved den justerede model. For kandidatuddannelserne udgør de humanistiske uddannelser den største andel blandt uddannelser udtaget til ledighedsbaseret dimensionering.

Størstedelen af de 40 erhvervsakademiuddannelser udtaget til dimensionering er tekniske uddannelser. De tekniske erhvervsakademiuddannelser, som skal dimensioneres på flere uddannelsesinstitutioner, er fødevareteknolog, produktionsteknolog, miljøteknolog og byggetekniker.

Der er en relativt lige fordeling mellem hovedområderne for de 156 professionsbacheloruddannelser udtaget til dimensionering ved den justerede model. Både de samfundsvidenskabelige og pædagogiske professionsbacheloruddannelser udgør 22 pct., mens de tekniske uddannelser udgør 17 pct.

De tekniske professionsbacheloruddannelser udtaget til dimensionering ved den justerede model, som går igen på flere uddannelsesinstitutioner, er sundhed og ernæring, sundhedsfremme, forebyggelse og formidling, webudvikling (overbygning fra erhvervsakademiuddannelse) samt produktudvikling og teknisk integration (overbygning fra erhvervsakademiuddannelse).

Blandt kandidatuddannelser udtaget til dimensionering ved den justerede model er 38 pct. af dem humanistiske, 22 pct. samfundsvidenskabelige, 17 pct. tekniske og 17 pct. naturvidenskabelige.

Blandt de naturvidenskabelige uddannelsesudbud, som går igen, er flere kandidatuddannelser inden for biologi (almen biologi, molekylærbiologi, biokemi og medicinalbiologi).

De tekniske kandidatuddannelser, der går igen blandt uddannelser udtaget til ledighedsdimensionering, er teknoantropologi, olie- og gasteknologi, urbant design, ernæring (human- og kliniskernæring), miljøteknologi, kemi og bioteknologi. Blandt de 49 tekniske kandidatuddannelser, som udtages til ledighedsdimensionering, udbydes 28 af dem af Aalborg Universitet, hvilket svarer til 57 pct. af de tekniske kandidatuddannelser udtaget til dimensionering.

Sammenligning med den nuværende dimensioneringsmodel

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i 2021 udtaget 373 videregående uddannelser (ekskl. akademiske bacheloruddannelser) til ledighedsbaseret dimensionering.

Ved den justerede dimensioneringsmodel bliver der udtaget 105 flere uddannelsesudbud til dimensionering end ved den nuværende model. Der bliver udtaget ti flere erhvervsakademiuddannelser, 66 flere professionsbacheloruddannelser og 29 flere kandidatuddannelser til dimensionering, end der i dag dimensioneres.

Ved den nuværende dimensioneringsmodel udgør kandidatuddannelser 68 pct. af de videregående uddannelser udtaget til dimensionering. Ved den justerede model udgør kandidatuddannelserne 59 pct., mens professionsbacheloruddannelserne udgør en større andel end i dag. Andelen af erhvervsakademiuddannelser udgør 8 pct. af uddannelserne udtaget til dimensionering ved begge modeller.