25.02.20 DI Byggeri Nyheder

Høje 2019 pensionafkast

Høje afkast i 2019 og lave omkostninger sendte rekordbeløb ind på pensionsopsparingen hos de medarbejdere, der har pension i PensionDanmark. Se hvad en typisk medarbejder fik ind på pensionskontoen.

PensionDanmark har netop afleveret et rigtig godt årsregnskab for 2019, hvor balancen nu har rundet over 270 mia. kr. Det satte sig også spor hos de medarbejdere, der har pension i PensionDanmark som en del af overenskomsterne under Dansk Byggeri. Her fik den typiske medarbejder sat godt 121.000 kr. ekstra ind på pensionskontoen i 2019. Det var 42.000 kr. i indbetalinger og 79.000 kr. i forrentning.

Afkast i 2019

I 2019 fik de yngre medlemmer i PensionDanmark et afkast på 16,1 procent, mens ældre medlemmer fik et afkast på 9,5 procent.

”2019 har været et rigtig godt år for vores medlemmer, der også kan glæde sig over meget lave administrationsomkostninger i kraft af en høj grad af digitalisering og brug af robotter i kundebetjeningen. Og lave omkostninger betyder flere penge til pensionsalderen,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Afkast siden 2009

Fra 2009 og frem har de yngre medlemmer fået et gennemsnitligt årligt afkast på 9,4 procent, mens ældre medlemmer har fået 7,6 procent i afkast.

Relateret indhold