Sommerferie: Se åbningstiderne for PensionDanmarks sundhedsordning
Medarbejdernes sundhedsordning i PensionDanmark holder sommerferielukket i tre uger. Læs mere om mulighederne for behandling her.
PensionDanmarks sundhedsordning holder lukket i ugerne 29-31.
Er medarbejderne allerede i et behandlingsforløb, kan de aftale med deres behandler, om behandlingsforløbet skal fortsætte på et andet sundhedscenter i sommerferieperioden. Der er et mindre antal sundhedscentre åbne i ugerne 29-31, hvor det er muligt at fortsætte eller afslutte behandlingen.
Får medarbejderne behov for akutbehandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor i ugerne 29-31, kan det også lade sig gøre. Tidsbestilling kan ske via telefon 70 10 08 06.
Hurtig diagnose og telefonisk rådgivning er åben hele sommeren
Hurtig diagnose og den telefoniske sundhedsrådgivning i PensionDanmarks sundhedsteam lukker ikke og vil være åben hen over sommeren. Ring på 70 12 13 35 alle hverdage mellem kl. 8 og 21.