Foto: Colourbox

23.09.20 DI Dansk Byggeri Nyheder

DI vil skrue kraftigt op for håndværkerfradrag

Danskerne skal overlade langt flere opgaver i hjemmet til professionelle, mener Dansk Industri, der vil gøre boligjobordningen langt mere attraktiv. Socialdemokraterne overvejer andre værktøjer til at bekæmpe arbejdsløshed efter coronakrisen.

SKAT: Boligjobordningen, der også er kendt som håndværkerfradraget, er yderst populær. I 2018 benyttede 465.000 danskere sig af muligheden for at trække regningen til håndværkeren, havemanden eller rengøringshjælpen fra i skat.

Nu vil Dansk Industri skrue op for ordningen for at skabe mere aktivitet i de kommende år. Forslaget indgår i den 2030-plan, som den magtfulde erhvervsorganisation fremlægger på sit årlige topmøde på tirsdag.

- Vi har en ordning, som har levet et omtumlet liv og er blevet meget kompliceret. Man kan få udskiftet vinduer, men ikke få malet huset. Der er nye teknologier, men som du ikke kan få fradrag for, selvom det ville være godt ud fra et energimæssigt perspektiv, siger DI's topchef Lars Sandahl Sørensen til Avisen Danmark.

DI foreslår derfor at fjerne listen over opgaver, der kan trækkes fra, så det fremover bliver muligt at få fradrag for alle håndværker-og serviceydelser.

Samtidig ønsker DI at gøre det muligt at overføre uudnyttet fradrag til næste år, så det er muligt at spare sammen og bruge op til tre års fradrag på én gang.

Endelig ønsker erhvervsorganisationen, at det skattefrie beløb øges fra 18.700 kroner om året pr. voksen i husstanden til 25.000 kroner. Beløbet skal -modsat i dag -ikke opdeles i håndværks-og serviceydelser.

Kig til Sverige

Formålet er at få sat ekstra gang i den private efterspørgsel og få aflivet noget af det sorte arbejde, der stadig florerer ude i de danske hjem.

Fidusen er, at ordningen i vid udstrækning betaler sig selv, fordi der kommer øget aktivitet, og staten tjener skatte-og momskroner hjem, når der skrives fakturaer for det udførte arbejde.

- Vi siger i vores udspil, at vi skal op på 25.000 kroner, men jeg synes faktisk, vi i Danmark på længere sigt kunne være endnu mere ambitiøse end det. Kig til Sverige, hvor loftet er 100.000 svenske kroner (pr. husstand, red.). Erfaringen er, at ordningen er til klar gavn, fordi der kommer betydeligt mere arbejde på bordet, siger Lars Sandahl Sørensen.

Boligjobordningen er i øvrigt populær blandt erhvervsorganisationerne. Tidligere i år har både Dansk Erhverv og de mindre virksomheders sammenslutning, SMVdanmark, argumenteret for et forhøjet fradrag for håndværks-og serviceydelser.

Mange vil sige, at det er ikke til at opdrive en håndværker lige nu. Hvorfor så sætte endnu mere gang i byggeriet?

- Byggebranchen har travlt, men det er altså muligt at få håndværkere, og det er bedre, at vi får professionelle folk til at løse opgaverne, i stedet for at det bliver lavet som sort arbejde eller et gør-det-selvprojekt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Aktivitet flader ud

Ifølge Dansk Industri er der ganske vist godt gang i ordrebøgerne lige nu, men mange af opgaverne stammer fra tiden før coronakrisen. Derfor er der udsigt til, at aktiviteten flader ud i 2021, hvis man ikke gør noget.

I 2018 fik danskerne fradrag for 2,9 milliarder kroner inden for boligjobordningen, og det havde en skatteværdi på 785 millioner kroner.

Prisen er netop en vigtig faktor for Socialdemokratiet, fortæller finansordfører Christian Rabjerg Madsen, som ikke forestiller sig at bruge flere kroner på boligjobordningen, der blev gjort permanent i 2018.

- Vi har ingen konkrete planer om at ændre boligjobordningen, som den er, men vi er meget opmærksomme på, at mange mennesker har mistet deres arbejde og kommer til at miste deres arbejde under coronakrisen, siger Christian Rabjerg Madsen.

Ledighed må ikke bide sig fast

Han vil derfor lytte til DI's forslag, men vil sammenligne effekterne med mange andre ting, man kan sætte i værk for at begrænse ledigheden.

- Man kan diskutere alle mulige ting, men den største trussel mod dansk økonomi er, hvis arbejdsløsheden bider sig fast og bliver strukturel. Så bliver coronakrisen dyr, og derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at forhindre det, siger han.

Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær vil gerne diskutere en forbedring af boligjobordningen, og han er både tilhænger af at kunne opspare ubrugte fradrag over flere år og tilføje flere opgaver til listen, der kan gives fradrag for.

- Det er et godt konjunkturredskab, hvis vi skal have mere gang i økonomien i de kommende år. I stedet for at sætte gang i offentlige investeringer er det her folks privatforbrug, man får gang i, siger Dennis Flydtkjær.

Hans eneste forbehold er prisen for statskassen, fordi man kan diskutere, om pengene er brugt bedre på at sænke andre skatter og afgifter.

Læs også pressemeddelelsen fra DI byg og DI Dansk Byggeri her. 

Artiklen er bragt i Avisen Danmark d. 23.09.2020

Fakta

Boligjobordningen har siden dens indførelse i 2011 haft forskellige udformninger.

Ordningen blev indført pr. 1. juni 2011 som en forsøgsordning frem til udgangen af 2012 af den daværende VK-regering.

SRSF-regeringen viderefører Boligjobordningen for 2013 og 2014 som en del af Vækstplan DK. Herefter udløber ordningen.

Da regeringsmagten i juni 2015 skifter, genindfører den nye V-regering Boligjobordningen med tilbagevirkende kraft, så den er gældende for hele 2015.

I efteråret 2015 indgår V-regeringen en bred aftale om at gøre Boligjobordningen mere grøn i 2016 og 2017.

Pr. 1. januar 2018 bliver Boligjobordningen permanent i en tilpasset udgave, der giver fradrag for både service- og håndværksydelser i hjemmet.

Relateret