Foruden reform af eurozonen (som vi så nærmere på i et blogindlæg tidligere på ugen) kommer migration til at være det dominerende emne, når EU’s stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles på torsdag og fredag.

Politisk krise i Tyskland = politisk krise i EU

Migration har kapret det meste af den europapolitiske dagsorden de seneste uger. Den nye italienske regering kræver radikal reform af EU’s fælles asylpolitik, så presset på de sydeuropæiske grænsestater mindskes og fordeles mere ligeligt. I modsat fald har Rom truet med at lukke sine havne af og samtidig lade asylansøgere, som lige nu opholder sig i Italien, rejse videre mod resten af EU. Det har medført en politisk krise i Tyskland. Og en politisk krise i Tyskland betyder øjeblikkeligt en politisk krise i Europa. Den skal stats- og regeringscheferne forsøge at løse op for til torsdagens topmøde.

Læs også: Blog: Euro-motor udfordrer Danmark i EU

Kædereaktion truer det indre marked

Der er meget på spil – ikke blot hvad angår europæisk storpolitik, men også hvad angår europæisk og dansk erhvervsliv. Det indre marked og Schengen-samarbejdet er til meget stor gavn for danske virksomheder. Fraværet af interne grænser gør det lettere, billigere og mindre tidskrævende at afsætte varer i resten af Europa og udsende medarbejdere fra ét EU-land til et andet.

Men den seneste krise udgør en trussel mod denne friktionsløse fri bevægelighed inden for det indre marked. Faktum er, at et grænsefrit fællesmarked langt hen ad vejen er betinget af en fælles håndtering af den eksterne grænse, herunder modtagelse og behandling af asylansøgere. Hvis EU’s centrale økonomi, Tyskland, opgiver den fælles indsats og egenhændigt indfører grænsekontrol over for Østrig og andre nabolande, så vil andre medlemsstater følge trop

En sådan kædereaktion vil betyde nye friktioner på de interne grænser, undergrave Schengen-samarbejdet og svække det indre marked. Foruden de politiske konsekvenser vil et Schengen-sammenbrud også gøre livet markant sværere for virksomhederne. En tilbagevenden til interne grænser på tværs af EU vil potentielt medføre forsinkelser og omkostninger, som risikerer at knække de stramme og effektive forsyningskæder, som er vigtig for mange danske virksomheders konkurrencedygtighed. 

Læs også: Blog: Vi skal have bedre overblik over konsekvenserne af de danske EU-forbehold

Kan topmødet levere en effektiv løsning?

Hvordan kan topmødet imødekomme denne overhængende udfordring? Det bedste bud er, at stats- og regeringscheferne på torsdag vil nå til enighed om en forstærket indsats på den eksterne front. De nuværende forslag indebærer blandt andet flere ressourcer til en fælles kontrol med de ydre grænser og opsætningen af centre i en række nordafrikanske lande, hvor migranter, som reddes til søs, kan sættes af og få deres ansøgning om asyl behandlet.

Håbet fra flere EU-ledere er, at en stærkere ekstern indsats vil lette presset på den ydre grænse og gøre det lettere at nå til enighed om at fordele de flygtninge og asylansøgere, der allerede befinder sig i Europa. En løsning på denne interne front kan så muligvis findes inden for en mere afgrænset gruppe af EU-lande, som kansler Merkel indikerede efter et hasteindkaldt migrationsmøde i søndags.

Lykkedes det de 28 stats- og regeringschefer at nå frem til et kompromis som det ovenfor skitserede? Vil et sådant kompromis afmontere den politiske krise i Tyskland og forhindre en dominoeffekt, der ellers truer det indre markeds funktionsdygtighed? For eurokraterne i Bruxelles er disse spørgsmål lige så uforudsigelige og neglebidende som de fleste af sommerens fodboldkampe. Og for både det europæiske samarbejde og titusindvis af danske og europæiske virksomheder er der rigtig meget på spil.

Læs også: Blog: EU's digitale IQ skal op