Sommerferien er slut i Bruxelles, og der ringes ind til den sidste og afgørende runde i Brexit-forhandlingerne inden Storbritannien den 29. marts 2019 forlader EU.

Mange er begyndt at tale om, at det hele kan ende med, at der slet ikke kommer en aftale – det såkaldte no-deal scenarie. Det vil kort sagt sige en situation, hvor Storbritannien forlader EU-samarbejdet uden en ordnet og veltilrettelagt afslutning på deres 45 år lange EU-medlemskab.

Denne risiko, der bestemt er reel, hænger sammen med, at parterne stadig er langt fra at løse op for en række hårdknuder i forhandlingerne. Den største udfordring er spørgsmålet om, hvordan man håndterer EU’s nye ydre grænse mellem det britiske Nordirland og EU-medlemslandet Irland.

For erhvervslivet, både i Danmark, Storbritannien og resten af Europa, vil en no-deal situation uden tvivl medføre en kaotisk og skadelig situation, og de fulde konsekvenser er stadig vanskelige at overskue.

Men det vil i hvert fald betyde, at der fra den ene dag til den anden indføres told på handel mellem EU og Storbritannien, og at de fælles EU-spilleregler for samhandlen på tværs af Nordsøen falder bort uden umiddelbart at blive afløst af andre regler og procedurer.

Det ville betyde uklarhed om alt fra produktstandarder og -godkendelse til varetransport, spedition, flytrafik og indrejse for personer.

En plan A eller en plan B?

Situationen on the ground vil med andre ord fryse til, fordi hverken virksomheder eller myndigheder vil kunne følge de fælles EU-procedurer, der er bygget op over mange årtier.

Danske virksomheder gør derfor klogt i at vurdere, hvad et no-deal vil betyde specifikt for dem og have en plan B klar inden den 29. marts 2019 – just in case.

Men det er selvsagt stadig plan A, der bør være målet, nemlig en såkaldt artikel-50 aftale, der på tydelig og forudsigelig vis kan bringe briterne fra en situation inde i EU’s indre marked - og EU’s institutioner - ud på den anden side som tredjeland.

Med andre ord: Et ordnet Brexit frem for et kaotisk Brexit.

Et helt afgørende element i en artikel-50 aftale, ikke mindst for virksomhederne, er overordnet politisk enighed om, hvordan det fremtidige samarbejde mellem EU og Storbritannien skal se ud.

Hvis det skal lykkes at nå til enighed om dette i løbet af få måneder, er der behov for, at både EU og Storbritannien går pragmatisk og resultatorienteret til værks.

Løsningen skal både medføre færrest mulige barrierer for vores fremtidige samhandel og afspejle en klar balance mellem rettigheder og forpligtelser. Ellers er der risiko for, at EU’s indre marked svækkes, og der opstår en unfair forvridning af konkurrencen mellem britiske og danske virksomheder.  

Dette er - alt andet lige - den største Brexit-relaterede risiko for danske virksomheder, for vi har, og vil fortsat have, størstedelen af vores eksport til EU’s indre marked – også selvom Storbritannien ikke længere er en del af det.

Danmarks ageren i de kommende måneder bør derfor helt naturligt afspejle denne langsigtede og afgørende interesse for Danmark – nemlig at EU-samarbejdet fortsat står stærkt, og funktionen af det indre marked ikke svækkes.

Man fristes til at spørge: Hvad ellers?