22.06.23 DIB Blog

Konstruktivt møde med Tesfaye giver optimisme

Et møde mellem børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og DI’s Erhvervsuddannelsesudvalg viste enighed om behovet for ændringer i hele uddannelsessystemet for at løse store og ambitiøse samfundsopgaver, blogger Signe Tychsen Philip, underdirektør i DI.

DI’s Erhvervsuddannelsesudvalg og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye holdt i den forgangne uge et møde om udfordringerne på erhvervsuddannelserne, hvor også jeg deltog. 

Mødet gav grobund for optimisme. Der var enighed om behovet for prioriteringer, og at der er brug for at tiltrække og fastholde flere elever i erhvervsuddannelserne. Ikke mindst når Danmark skal have løst  store og afgørende samfundsopgaver som eksempelvis den grønne omstilling.

Vi er som samfund nødt til at forholde os til, hvilke kompetencer opgaverne kræver, og indrette vores uddannelsessystem herefter.Det kræver ændringer i hele uddannelsessystemet, fra grundskolen til universiteterne, og i høj grad også omkring de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

På mødet talte vi om at finde fælles løsninger, som skaber kvalitet i uddannelserne, stærke faglige og sociale miljøer, og som både unge, voksne og virksomheder har lyst til at være en del af.

Formand for udvalget VP HR Michael Stubbe, Kamstrup A/S, betonede på mødet behovet for investeringer i erhvervsuddannelserne, hvis flere skal vælge denne uddannelsesvej.

Mattias Tesfaye og DI vil fortsætte dialogen med henblik på at finde gode løsninger for erhvervsuddannelserne og danske virksomheder. 

Læs også: Danmark runder snart tre millioner lønmodtagere

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Signe Tychsen Philip

Signe Tychsen Philip

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3283
  • Mobil +45 2565 9282
  • E-mail siph@di.dk

Relateret indhold