Adm. direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad roser Teknologipagten, der er fremlagt i dag. Det sker i en kronik sammen med erhvervsminister Brian Mikkelsen, forbundsformand for Dansk Metal, Claus Jensen, formand for Ingeniørforeningen IDA, Thomas Damkjær Petersen, adm. direktør for DA, Jacob Holbraad, præsident for ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Jukka Pertola.

DI Business Nyheder

Kronik: Teknologipagt skal skabe Danmarks fremtid

Teknologipagten er første skridt på rejsen, der skal styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, så flere vælger naturfag.

Det siges, at John F. Kennedy under et besøg på NASA mødte en opsynsmand, der var i gang med at feje gulvet. Præsidenten spurgte, hvad opsynsmanden var i gang med, hvortil svaret kom: ”Jeg hjælper med at sende en mand til månen”.

Som bekendt blev USA den første og til dato eneste nation, der har sat mennesker på månen. Det lykkedes ved at skabe et engagement og en så udtalt fælles retning, at ikke alene astronauterne, men også manden med gulvmoppen vidste, hvad målet var, og hvordan han kunne bidrage.

Målet for USA’s rumprogram var at vinde rumkapløbet. I Danmark har vi et andet kapløb, som er lige så vigtigt at vinde. Det handler om kapløbet om fremtidens kompetencer. Det handler om at skabe fremtidens Danmark.

Regeringen lancerer den 24. april en teknologipagt. Teknologipagten skal give retning og et fælles mål til de mange virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og organisationer, som gør en stor indsats for at øge interessen for teknologi. Men af lige så stor vigtighed er det, at Teknologipagten skaber synergi og fylder de huller ud, der er i indsatsen.

Dansk Industri, Dansk Metal, Ingeniørforeningen IDA og ATV var med til at foreslå Teknologipagten, og regeringen har grebet idéen. Lanceringen af Teknologipagten er derfor kun første skridt på rejsen. Nu skal de konkrete initiativer tage over og sætte handling bag de ambitiøse mål.

Platform skabes nu

Det handler eksempelvis om at skabe den platform, som skal være med til at realisere den åbne skole. Det ligger i folkeskolens mål, at den skal være åben og inddrage det omkringliggende samfund. Her kan lokale virksomheder komme til at vise, hvordan abstrakt matematik bliver til konkrete værktøjer.

Virksomhederne er ikke vant til at være undervisningsinstitutioner – lige så vel som ikke alle folkeskolelærere kender kulturen og dagligdagen inden for virksomhedernes mure. Der er brug for at bygge bro mellem virksomhedernes hverdag og undervisningen på skolerne.

Danmark skal ikke vinde et rumkapløb, men vi skal vinde i det globale kapløb om kompetencer. Uddrag fra kronik

Alle skal trække i samme retning

Ude på virksomhederne arbejder ingeniører, teknikere og faglærte med de færdigheder, de har fået i skolen og igennem deres uddannelse. Men arbejdsformen er helt anderledes end på skolebænken. Forståelse for Pythagoras, reaktionskæder, centrifugalkræfter og Ohms lov er ikke målet men midlet til at skabe løsninger. Det gør immervæk matematikken, fysikken eller kemien mere spændende at opleve, at viden kan bruges til konkrete løsninger. Vi skal have arbejdsformen i virksomhederne omsat til undervisningsform i klasselokalerne, så eleverne bliver fremtidens teknologiske problemknusere.

Dette er to konkrete initiativer, som vil være med i lanceringen af Teknologipagten. Men mange flere skal komme til. Eksempelvis kan det for den enkelte virksomhed handle om at tage en ekstra lærling, tilbyde eleverne erhvervspraktik eller at samarbejde med den lokale skole om, at virksomhedens medarbejdere kan komme ind i undervisningen.

Danmark skal ikke vinde et rumkapløb, men vi skal vinde i det globale kapløb om kompetencer. Hvis det skal lykkes, skal alle trække i samme retning, hjælpe og dele viden. Og når vi bliver spurgt, skal vi lige som opsynsmanden fra NASA alle kunne svare: Vi hjælper med at skabe kompetencer til fremtidens Danmark.

Relateret