Danske virksomheder kan i lighed med andre europæiske virksomheder hente kapital til nye og risikofyldte investeringer i Den Europæiske Investeringsplan (EFSI).

Foto: Getty Images
19.09.18 DI Business Nyheder

EU-Kommissionen: Milliarder af euro venter på danske virksomheder

Danske virksomheder er ifølge Europa-Kommissionen blandt dem, der er dårligst til at gøre brug af den europæiske investeringsplan.

Nummer 23.

Det er Danmarks placering på listen over de EU-lande, der har gjort mest brug af Den Europæiske Investeringsplan (EFSI), der har en værdi på svimlende 315 milliarder euro.

Det viser en opgørelse fra Europa-Kommissionen, hvor hvert lands brug af investeringsplanen er sammenholdt med det pågældende land bruttonationalprodukt (BNP).

Ifølge næstformand i Europa-Kommissionen Jyrki Katainen kunne danske virksomheder med fordel bruge planen endnu mere.

- Selvom danske virksomheder har gode muligheder for at hente kapital til investering i Danmark, tror jeg på, at de med fordel kan hente flere investeringer fra investeringsplanen, siger han og tilføjer, at eksempelvis finske virksomheder har været langt bedre til at gøre brug af mulighederne i planen.

- Investeringsplanen er særlig interessant for de virksomheder, der har brug for kapital til højrisiko investeringer, siger Jyrki Katainen.

Læs også: EU-topchef: Manglen på medarbejdere kan tvinge virksomheder ud af Europa

EU-penge til Københavns Lufthavn

Reglerne for investeringsplanen er indrettet sådan, at virksomhederne kan hente kapital fra EU, typisk omkring 20 procent af den samlede finansiering til deres projekter. De øvrige penge skal komme fra private investorer.

Ifølge Europa-Kommissionen har investeringsplanen blandt andet støttet de danske virksomheder Terma og Københavns Lufthavn.

Læs også: Video: Vi er i intens konkurrence med andre lande om medarbejdere

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk
Relateret