28.01.19 DIB Nyheder

Nøgletal: Stadig stigende detailsalg trods lunken julehandel

En lunken julehandel betyder, at detailsalget viser en svag tilbagegang i december. International uro og nye forbrugsmønstre forklarer udviklingen, mener DI’s cheføkonom.

Detailhandlen faldt med 0,4 pct. i december, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Faldet kommer som afslutning på et ellers generelt godt år for detailhandlen: Der blev i december 2018 handlet 0,8 pct. flere varer end i december 2017.

- Det har generelt været et godt år for detailhandlen, som i december er steget med 0,8 pct. sammenlignet med 2017. Det er et tydeligt tegn på, at flere er kommet i job, at reallønnen er steget, og at danskerne på den måde har fået flere penge mellem hænderne. Og når vi bruger flere penge, sætter det ekstra gang i hjulene i virksomhederne, som kan skabe endnu flere job og mere velstand – det er en rigtig god cirkel, siger Morten Granzau, cheføkonom i DI.

Når vi bruger flere penge, sætter det ekstra gang i hjulene i virksomhederne, som kan skabe endnu flere job og mere velstand. Morten Granzau Nielsen, Vicedirektør

- Julehandlen har desværre ikke levet helt op til det store potentiale, som den nuværende stærke danske privatøkonomi ellers giver mulighed for. Det er ærgerligt, fordi vi har brug for fortsat fremgang i forbruget til at give økonomien et skud energi i en tid med tiltagende usikkerhed på vores vigtige eksportmarkeder, siger Morten Granzau.

- Den internationale uro har fået forbrugerne til at holde pungen i lommen. Men tilbagegangen hænger også tæt sammen med, at Black Friday har fremskyndet mere af julehandlen til november. Sammenligner vi f.eks. november måned 2018 med november 2013 ser vi en stigning på 7,5 pct. For december måned i de samme år ser vi et kun en stigning på 6,4 pct. Samtidig flytter en stadig større del af handlen over på nettet, hvilket presser en række butikker, senest eksemplificeret med Fætter BR’s konkurs, siger Morten Granzau.

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold