Som små bomber med ødelæggende virkning kaster verdens stormagter om sig med nye og stadigt højere toldsatser på snart det ene snart det andet produkt.

Resultatet er, at det bliver dyrere og mere besværligt for virksomhederne at eksportere deres varer, mens forbrugerne rammes på pengepungen og verdenshandlen stagnerer.

At dømme ud fra mediernes omtale er det primært USA og Kina, der befinder sig i en egentlig handelskrig. Men faktisk er USA også raget uklar med EU, Indien, Mexico og Canada.

Danmark og de danske virksomheder påvirkes ikke kun af stridighederne mellem EU og USA. I og med at mange danske virksomheder også har produktion i Kina og Indien, og derfra eksporterer deres varer ud i verden, kan de også blive ramt af højere toldmure på deres varer.

Fire fronter i handelskrigene:

USA – Mexico – Canada: Parterne har indgået den opdateret handelsaftale ”USMCA”, der skal erstatte NAFTA. Desuden har USA undtaget Canada og Mexico fra straftolden på stål og aluminium, mens Canada og Mexico har ophævet modtolden på amerikanske varer. Der kan imidlertid opstå nye handelstvister, hvis USA's kongres ikke godkender USMCA.

USA – Europa: USA og EU er endt i handelsstrid om statsstøtte til flyfabrikanterne Airbus og Boeing. Desuden truer USA med at lægge straftold på biler og bildele, hvilket vil ramme EU's økonomi hårdt. USA har også meldt ud, at de overvejer straftold på fransk vin som modsvar på Frankrigs digitale omsætningsskat, der især rammer amerikanske tech-giganter.

USA – Kina: Verdens to største økonomier er endt i en bitter handelskrig, der truer verdensøkonomien. Ifølge den amerikanske præsident Donald Trump stjæler Kina systematisk intellektuelle rettigheder og favoriserer egne virksomheder. Omvendt mener Kina, at USA og Trump på unfair vise prøver at stoppe kinesiske virksomheder succes og bremse Kinas fremgang. Til dato har de to lande indført straftold på vareeksport for næsten 500 mia. dollar.

USA – Indien: Trump-administrationen mener ikke, at Indien giver amerikanske virksomheder tilstrækkelig adgang til det indiske marked og truer derfor med at fjerne Indien fra listen af udviklingslande, der nyder særligt privilegeret adgang til det amerikanske marked. USA har allerede indført straftold på stål og aluminium. Indien har svaret igen med modtold på udvalget amerikanske produkter, blandt andet æbler og nødder.

Status i dag:

Samlet har Trump-administrationen indført straftold på import for 421 mia. dollar, svarende til 16 procent af USA’s vareimport.

Kina, EU, Indien, Tyrkiet og Rusland har indført modtold på amerikanske varer for 120 mia. dollar, svarende til 7 procent af USA’s vareeksport.

Trumps næste skridt

Eskaleringen af handelskrigene ser ud til at fortsætte. Trump har flere træk på vej: 

3. oktober: Trump-administrationen lægger straftold på en række udvalgte europæiske varer blandt andet whisky, kaffe og flydele fra udvalgte lande. Samlet værdi af straftolden beløber sig til 7,5 milliarder euro. 

15. oktober: USA’s straftold på kinesiske varer for 250 mia. dollar hæves fra 25 procent til 30 procent.

Slutningen af november: Trump-administrationen melder ud, at USA lægger straftold på biler og bildele.

Slutningen af november: Trump-administrationen forventes at beslutte, om der skal indføres straftold på fransk vin som følge af Frankrigs digitale omsætningsskat.

15. december: Anden fase af USA’s straftold på kinesiske varer for 300 mia. dollar og Kinas modtold på 75 mia. dollar træder i kraft.

Læs også: Trumps valutakrig kan ramme danske virksomheder