Køges borgmester Marie Stærke og  formand for DI Roskilde/ Køge Bugt Carsten K. Jensen (th) overrækker praktikpladsprisen til CP Kelcos fabrikschef, Jørn Stryger.

Foto: Jes Lerche  Ratzer
04.04.19 DIB Nyheder

CP Kelco kåret for lærlingeindsats

CP Kelco vinder årets regionale praktikpladspris som tak for   at uddanne  mere end 140 lærlinge og elever.

Ingrediensvirksomheden CP Kelco fra Lille Skensved ved Køge modtager Dansk Industris nye pris til virksomheder, der gør en særlig indsats for at uddanne medarbejdere. 

Den regionale praktikpladspris er et skulderklap, efter at virksomheden i løbet af 18 år har haft 140 lærlinge samt 110 praktikanter igennem fabrikken. Alene i 2018 var der 13 lærlinge i sving, hvilket er 38 procent mere end året før. 

-  CP Kelco vinder DI’s Praktikpladspris i DI Roskilde/Køge Bugt på grund af det systematiske arbejde med at integrere lærlinge og elever i virksomheden. De går foran og tager et klart ansvar for at uddanne fremtidens faglærte, siger formand for DI Roskilde/ Køge Bugt Carsten K. Jensen, og tilføjer:

- Fabriksdirektør Jørn Stryger brænder for at uddanne fremtidens faglærte. Hans evne til at uddanne lærlinge og elever tjener som inspiration for alle andre virksomheder i lokalområdet.

Nøglen til succes er, at vi får skabt langt flere praktikpladser i de kommende år. Her viser CP Kelco vejen med deres mangeårige lærlingeindsats. Marie Stærke, borgmester, Køge Kommune

Praktikpladser nøglen til succes

Borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke, påpeger, at området er dybt afhængige af, at virksomhederne tager ansvar for at uddanne tilstrækkeligt med faglærte medarbejdere. 

- Nøglen til succes er, at vi får skabt langt flere praktikpladser i de kommende år.
Her viser CP Kelco vejen med deres mangeårige lærlingeindsats. Det fortjener en stor
anerkendelse, siger hun. 

CP Kelco har gennem tiden haft en bred vifte af lære- og praktikpladser til automatikteknikere,
industri-, proces- og lageroperatører, laboranter, kontorelever og smede.

DI hædrer 25 virksomheder 

Dansk Industri har fokus på lærlingindsatsen i hele landet, og vil derfor både 2019 og 2020 hædre 25 medlemsvirksomheder for deres arbejde med at sikre nok faglært arbejdskraft. 

Der er brug for mange praktikpladser for at imødekomme behovet. Knap hver femte virksomheder blandt de brancher, som DI repræsenterer, har forgæves slået ledige pladser op. Udfordringen vil ikke blive mindre, efterhånden som flere ældre årgange går på pension.

Læs også: Ny praktikpladspris går til HOFOR

Fakta

CP Kelco ApS

CP Kelco i Lille Skensved ved Køge er med 370 arbejdspladser en af de største produktionsvirksomheder på Sjælland inden for fødevareingredienser.

Virksomheden er en del af den globale CP Kelco koncern, der producerer ingredienser til forbedring af tekstur, konsistens og stabilitet i fødevarer samt i farmaceutiske og industrielle produkter.

I Lille Skensved produceres primært ingredienserne pektin og carrageenan på basis af citrusskaller og havtang – til brug i eksempelvis marmelade, frugt- og mælkedrikke, slik og kager.

CP Kelco sælger til over 100 lande og har et konstruktivt samarbejde med kunderne, som især er de store fødevareproducenter. CP Kelco koncernen har på verdensbasis 7 fabrikker og beskæftiger i alt ca. 2000 medarbejdere.

Jes Lerche Ratzer

Jes Lerche Ratzer

Chef for erhvervsfremme & regional udvikling

  • Direkte +45 3377 4518
  • Mobil +45 2674 2891
  • E-mail jelr@di.dk

Relateret indhold