En af EU's vigtigste roller er at drive virksomhederne endnu længere frem på den globale scene, vurderer Senmatics adm. direktør Mads Sckerl.

Foto: Heidi Lundsgaard
02.05.19 DIB Nyheder

Topleder: EU-valg kan få betydning for vores eksport

For Senmatic A/S er EU’s handelsbetingelser afgørende for produktionsvirksomhedens handel og eksport. Derfor har valget til Europa-Parlamentet den 26. maj stor betydning, fortæller adm. direktør Mads Sckerl.

Først når man er i en virksomhed og oplever, hvordan man eksporterer og skaffer leverandører, ser man, hvor meget EU egentlig betyder. Det vil vi godt være med til at fortælle.

Sådan siger adm. direktør Mads Sckerl, Senmatic A/S, når han sætter ord på, hvorfor valget til Europa-Parlamentet den 26. maj er vigtigt.

Eksport udgør 75 procent af Senmatics forretning, hvoraf en stor del er til lande i EU. Det gør EU’s gode handelsbetingelser meget vigtige for virksomheden. Senmatic opererer i nicher. Derfor er det helt essentielt, at de specielle certifikater og standarder for produkter er ens i hele EU.

Mads Sckerl fortæller videre, hvorfor valget til Europa-Parlamentet er vigtigt både for Senmatic og for det danske erhvervsliv.

Hvor gør EU den største forskel for jer?

– Vi har også rigtig mange kunder i gartneribranchen. De har mange udenlandske arbejdere ansat som for eksempel sæsonarbejdere. Jeg kan ikke forestille mig, at vores kunder kunne leve uden den arbejdskraft, som den fri bevægelighed medfører.

Hvad skal de danske medlemmer af Europa-Parlamentet lægge vægt på i næste periode?

– Når der er lovgivning og processer i gang i EU, skal de sikre, at de danske interesser også er en del af overvejelserne. Jeg synes også, EU skal forblive et åbent system, hvor også mindre virksomheder kan få adgang til medlemmer af Europa-Parlamentet og til de processer, der kører i EU-Kommissionen.

Hvor havde I været i dag uden EU?

– Vores leverandører og kunder ville uden tvivl føles længere væk, fordi reglerne sandsynligvis ville være forskellige fra land til land. Det ville generelt være sværere at handle. Jeg tror, vi ville være en langt mere lokalt orienteret forretning.

Læs også: DI - Top-3 anbefalinger til nye EU-politikere

Hvordan skal EU udvikle sig de næste fem år for at understøtte jeres udvikling?

– Vi har i EU mange teknologier og mange gode produkter. EU skal være med til at højne standarden for de produkter, vi laver. En af de vigtigste roller er at drive virksomhederne endnu længere frem på den globale scene. Det kan endnu mere ambitiøse minimumsstandarder for eksempelvis energieffektivitet eller miljøvenlighed være med til at sikre. 

Adm. direktør Mads Sckerl lægger 7. maj hus til at EU-politikere kommer til virksomheden for en debat forud for valget til Europa-Parlamentet. 

Læs også: Tema om valg til Europa-Parlamentet i DI Business

Fakta

Senmatic A/S

Mads Sckerl, adm. direktør siden 2016

Producerer teknologisk udstyr til industri og gartnerier

Beskæftiger cirka 90 medarbejdere

Hovedkontor i Søndersø på Fyn og salgskontor i Shanghai

Cirka 75 procent af produktionen eksporteres

Sammen om Europa

EU spiller en afgørende rolle for Danmark, hvis vi også fremover vil være et af de bedste og tryggeste steder i verden at leve, arbejde og drive virksomhed.

Så hvor bør de nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet tage fat? Dét giver vi DI’s bud på her.

Læs mere

Jonatan Steengaard
Skrevet af:

Jonatan Steengaard

Anders Ladefoged

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk

Relateret indhold