Skærpede bøder og sanktioner skal målrettes mod de virksomheder, der bevidst snyder med reglerne. Og det store flertal af lovlydige virksomheder bør ikke blive ramt, mener underdirektør Steen Nielsen, DI.

24.05.19 DIB Nyheder

DI: Godt at slå hårdt ned på bevidst snyd med arbejdskraft

Der skal slås hårdt ned på virksomheder, der bruger illegal arbejdskraft, lyder det i udlændingeudspil fra Socialdemokratiet. DI bakker op om en målrettet indsats mod dem, der bevidst snyder med reglerne.

Socialdemokratiet har fredag 24 maj fremlagt en udlændingeplan. Den betyder blandt andet, at der skal slås hårdt ned på virksomheder, der benytter sig af illegal arbejdskraft.

- Det er helt uacceptabelt, når virksomheder bevidst spekulerer i at bruge illegal udenlandske arbejdskraft. Derfor bakker vi fuldt op, siger underdirektør Steen Nielsen.

Han påpeger dog, at skærpede bøder og sanktioner skal målrettes mod de virksomheder, der bevidst snyder med reglerne. Og at det store flertal af lovlydige virksomheder ikke bør blive ramt.

- De bør omvendt have bedre betingelser for at rekruttere og fastholde deres udenlandske medarbejdere, siger Steen Nielsen.

Læs også: DI: S-udspil mangler fokus på vækst i virksomheder

Illegal arbejdskraft er lille del af udenlandske medarbejdere

Danmark har i dag 530.000 udenlandske statsborgere i Danmark, mens der skønnes at være omkring 20.000 illegale personer i landet.

- Det er entydigt positivt at bekæmpe illegal arbejdskraft. Men vi skal samtidig huske på, at illegale medarbejdere udgør et meget lille hjørne af vores arbejdsmarked. De fleste udlændinge med lovligt ophold går på arbejde hver dag og skaber enorm stor værdi for Danmark - under ordnede forhold og på lige fod med deres danske kolleger, siger Steen Nielsen.

DI kvitterer positivt for, at Socialdemokratiet vil styrke integrationen – både ved at sætte større fokus på børnenes sprogfærdigheder og ved at stille krav om beskæftigelse til modtagere af offentlige ydelser.

- Vi har stadigvæk et stort potentiale for at få flere indvandrere i job – det vil både være til gavn for dem, for virksomhederne og samfundet. Så vi Socialdemokratiets forslag om bedre integration meget velkomne, siger Steen Nielsen.

Læs også: Nye tal: Beskæftigelsen fortsætter med at sætte rekord

Fakta

Socialdemokratiet foreslår

Fratagelse af retten til at drive virksomhed.

Virksomhedsejere skal vedbrug af illegal arbejdskraft kunne misteretten til at drive virksomhed.

Markant højere bøder

Bødestraffen for virksomhedsejere, der bruger illegal arbejdskraft, skal tredobles. 

Styrket myndighedskontrol

Permanent bevilling på 250 mio. kr. årligt til indsatsen mod social dumping og illegal arbejdskraft.

Krav om ID-kort på byggepladser

Der indføres et ID-kort for alle, der arbejder på en byggeplads.

Skattemyndighederne skal have adgang til byggepladser på privat grund.

Skatteministeriet skal igen have de samme muligheder som politiet og arbejdstilsynet for at undersøge mistænkelige forhold på udendørs byggepladser på privat grund.

Registrering af nyansatte og ansættelsesbevis på første arbejdsdag

For at lette myndighedernes kontrol i særligt udsatte brancher skal myndighederne kunne pålægge virksomheder at udstede ansættelsesbeviser fra første dag og udbetale løn elektronisk.

Kontantregistrering i digitale kasseapparater

For at sikre kontrolmuligheder og minimere muligheden for at aflønne med sorte penge udvides kravet om digitale kasseapparater, så det omfatter flere brancher. 

Kilde: Socialdemokratiet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold