Der kommer cirka 5-10 nye ansøgninger om lønkompensation ind i minuttet, oplyser Erhvervsstyrelsen.

Foto: Skyfish
26.03.20 DIB Nyheder

Massiv interesse for lønkompensation

4.690 virksomheder har i løbet af det første døgn ansøgt om lønkompensation. Læs DI’s FAQ om ordningen.

Flere tusinde virksomheder har allerede ansøgt om at få lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen i det første døgn, hvor ordningen har været åben. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

I løbet af det første døgn har 4.690 virksomheder ansøgt, og der kommer cirka 5-10 nye ansøgninger ind i minuttet, oplyser Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsminister Simon Kollerup ser alvorligt på situationen for danske virksomheder og dansk økonomi i lyset af COVID-19-situationen, men han ser positivt på, at så mange virksomheder vælger at bruge ordningen og dermed fastholde deres medarbejdere:

- Det er utroligt positivt, at så mange virksomheder har søgt, for det betyder jo, at rigtigt mange danskere kan beholde deres arbejdsplads og den løn, de har været vant til, selvom vi er ramt af en corona-krise. Samtidig giver det virksomhederne en større mulighed for at kunne vende tilbage til normalen med gode medarbejdere og kompetencer i virksomheden, når vi engang kommer på den anden side af det her.

Læs også: BKI og Danske Fragtmænd: Derfor bruger vi lønkompensation

Massiv kø er blevet mindre

Kompensationsordningen blev tilgængelig fra den 25. marts, og på dagen var der i lange perioder over 10.000 brugere i kø på virksomhedsguiden.dk. Den kø er dog blevet væsentlig kortere, så der nu kun er nogle hundreder i køen.

- Vi rådgiver mange virksomheder, der enten vil benytte sig af ordningen eller allerede har sendt medarbejdere hjem på grundlag af aftalen, som den blev meldt ud fra regeringen og arbejdsmarkedets parter den 14. marts. siger Steen Nielsen, DI.

- Det er afgørende vigtigt, at beslutninger om hjemsendelse eller afskedigelser bliver taget på oplyst grundlag, og vi står klar til at hjælpe, så både virksomheder og deres medarbejdere kommer bedst muligt gennem krisen, siger Steen Nielsen.

Bøvl med adgang?

En del virksomheder oplever problemer med at tilgå virksomhedsguiden.dk. Et af problemerne kan være, at der ligger en  cookie i deres browser. Gennem disse guides er det beskrevet, hvordan det løses:

Fakta

Fakta om lønkompensation

I ordningen gives der følgende kompensation til virksomhederne:

• Funktionærer: 75 % af de samlede lønudgifter, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat.

• Ikke-funktionærer: 90 %, dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat.

Medarbejdere behøver ikke være fuldtidsansatte, for at virksomheden kan søge om kompensation.

Ordningen gælder for alle private virksomheder, der lever op til en række kriterier – blandt andet:

• Ordningen gælder for private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af coronavirus/COVID-19, og som derfor står over for at varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.

• Virksomheden skal betale fuld løn til medarbejder i kompensationsperioden.

• Medarbejderne skal afholde fem feriedage, afspadseringsdage eller fridage uden løn i løbet af kompensationsperioden. Det gør sig dog ikke gældende for virksomheder, hvor der er aftalt lønnedgang i forbindelse med COVID-19.

• Ordningen gælder også private fonde, foreninger og selvejende institutioner, hvis de modtager mindre end halvdelen af institutionernes ordinære driftsudgifter i offentlige tilskud.

Kilde: Ervhervsministeriet

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold