En ny analyse fra Dansk Industri anslår at cirka 200.000 dagligt har arbejdet hjemme i løbet af efteråret - vel at mærke før omikron ramte Danmark. Til sammenligning arbejdede cirka 100.000 hjemmefra før corona ramte Danmark.  

- Omfanget af hjemmearbejde er fordoblet på en almindelig arbejdsdag i forhold til 2019. Det er en meget voldsom udvikling på kort tid, som selvfølgelig er båret af, at vi pludselig fik et helt andet behov. Og så er Danmark et af de mest digitaliserede lande i verden, hvilket er en tungtvejende årsag til, at det har kunnet lade sig gøre, fortæller Morten Granzau, der er underdirektør i DI.

Læs hele DI-analysen her

Mindre stress

Pandemien tog af i sommer, og i september havde vi en ”normal” måned med lav smitte og uden restriktioner, og alligevel var der altså 100.000 flere, der arbejdede hjemme. Og det er der gode grunde til ifølge DI.

- For medarbejdere kan det mere hjemmearbejde give øget fleksibilitet, mindre transporttid og dermed mindre stress, fordi medarbejderen kan tilpasse sin arbejdstid og arbejdsform på en måde, der tager hensyn til begivenheder udenfor arbejdslivet som eksempelvis lægebesøg, afhentning af børn og besøg af håndværker, siger Morten Granzau.

For arbejdsgivere vil det være muligt at spare udgifter til lokaler og kontorpladser, og de kan få jobmatch med medarbejdere længere væk. Desuden kan hjemmearbejde føre til højere produktivitet, og mere hjemmearbejde kan oven i købet medføre færre sygedage, viser flere undersøgelser.

- Der kan altså være positive effekter på samfundsøkonomien, når antallet af hjemmearbejdsdage stiger. Det vil især være tydeligt i trafikken, da mere hjemmearbejde alt andet lige vil reducere trængslen på vejene og i den offentlige transport, lyder det fra Morten Granzau.

Læs også: Personalepolitik om hjemmearbejde

Omkostninger og tilpasning

Men hvorfor er alle 830.000, der på et tidspunkt sad ved skærmen på hjemmekontorer, i køkkener og soveværelser, så ikke blevet hjemme?

- Der kan dog også være betydelige omkostninger ved hjemmearbejde på både kort og lang sigt. På kort sigt er der tilpasningsomkostninger, da omstillingen til mere hjemmearbejde vil tage tid og kræve investeringer i bl.a. nyt it-udstyr, arbejdsstationer og licenser. Derudover vil der være en tilpasning af arbejdsgange, som vil kræve en indsats af både arbejdstager og arbejdsgiver, forklarer Morten Granzau og fortsætter:

- Og rent alment menneskeligt er der forskel på at have et arbejdsfællesskab via skærmen eller i samme rum. Hvis man arbejder meget hjemme, kan det stå i vejen for kreativitet og innovation, da hjemmearbejde ikke i særlig høj grad understøtter dette.

Ikke en mulighed for alle

DI’s analyse viser store brancheforskelle på muligheden hjemmearbejde, for i mange brancher er det ikke hensigtsmæssigt eller muligt at øge omfanget af hjemmearbejde. I hotel- og restaurationsbranchen er det fx kun 11 pct. af medarbejderne, der har en funktion, der gør, at de kan arbejde hjemmefra. Omvendt kan 92 pct. af medarbejderne i forsikrings- og pensionsbranchen udføre deres job derhjemme.

- Det er oplagt, at arbejder du mest via din telefon og din computer, kan du nemmere arbejde hjemme, og både du og din arbejdsgiver kan bedre høste de fordele, der er ved hjemme arbejde, siger Morten Granzau.

- Skal du til gengæld servere mad, yde pleje og omsorg eller bygge et hus, så er hjemmearbejde sjældent en oplagt løsning, og det viser tallene jo også. Derfor er der store forskelle på, hvorvidt det er en god ide at arbejde hjemme fra stuen, siger DI-underdirektøren.

Morten Granzau vurderer, at det i høj grad være op til den enkelte virksomhed og organisation at finde den rette balance mellem arbejde på kontoret og arbejde på hjemmekontoret.

Læs guide til ledere: Skab vellykket hjemmearbejde