30.03.21 DIB Nyheder

Bekymrende at hver fjerde voksen står uden uddannelse

Nye tal: Tal fra Danmarks Statistik viser, at trods en faldende tendens er der fortsat en stor del af de voksne danskere, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse.

Sidste år var der blandt de 25-69-årige 24 procent, som hverken havde taget en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Tallene fra Danmarks Statistik fortæller om en nedadgående tendens, men det er stadig bekymrende, at hver fjerde står uden kompetencegivende uddannelse, mener DI.

- Det er bekymrende, at det fortsat er i omegnen af hver fjerde voksne dansker, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Med arbejdsmarkedets stigende krav til medarbejdernes kompetencer er det en bunden opgave, at flere skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse i de kommende år – særligt inden for de tekniske erhvervsuddannelser eller videregående uddannelser, siger underdirektør Mette Fjord Sørensen.

Et stigende antal virksomheder vil i de kommende år få brug for flere medarbejdere, især inden for it- og ingeniørområdet.

- De nye tal viser, at den mangeårige tendens til at flere gennemfører en videregående uddannelse fortsætter. Det er naturligvis glædeligt. Det er dog afgørende, at flere gennemfører videregående uddannelser inden for f.eks. it- og ingeniørområdet, hvor virksomhederne i de kommende år får brug for flere medarbejdere, siger Mette Fjord Sørensen.

Mette Fjord Sørensen

Mette Fjord Sørensen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3797
  • Mobil +45 5213 2312
  • E-mail mfj@di.dk

Relateret indhold