06.07.21 DIB Nyheder

DI: Genåbningen holder konkurser for døren

164 aktive virksomheder gik konkurs i juni, hvilket er det laveste niveau i seks år, viser tal fra Danmarks Statistik. Genåbningen og kompensationspakker til virksomheder er med til at holde niveauet nede.

- De fleste virksomheder har heldigvis overlevet coronakrisen. De få konkurser er afgørende for en succesfuld genåbning, nu hvor vi endelig kan rejse, gå på restaurant og tage i forlystelsespark, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Genåbningen ville være utrolig trist og langsom, hvis alle restauranter, forlystelsesparker og flyselskaber var bukket under i løbet af krisen, siger Allan Sørensen.

- Antallet af konkurser ligger i første halvår af 2021 på det laveste niveau i seks år. Det er utrolig overraskende, da virksomhedernes omsætning faldt med næsten 150 milliarder kroner under det første år af coronakrisen, siger Allan Sørensen.

- Mange virksomheder står med en gabende tom pengekasse, så de har glædet sig til at slå dørene op igen. Det haster med at få gang i omsætningen, da kompensationspakker og låneordninger nærmer sig udløbsdatoen, siger Allan Sørensen.

Ifølge Skatteministeriet har virksomhederne lånt 28,9 milliarder kroner i særlige statslige rentefri lån for udskudt skat og moms. Den 1. november skal momslån for 7,4 milliarder kroner betales tilbage. Tre måneder senere kommer yderligere en momsregning på 13,4 milliarder kroner.

- Det er formentlig ikke alle, der kan nå at skaffe indtægter nok til at betale den udskudte skat og moms. Derfor kan antallet af konkurser godt stige sidst på året. For de mest trængte virksomheder kan der forhåbentlig laves en aftale om forlængede betalingsfrister, siger Allan Sørensen.

Konkurser i aktive virksomheder
Årstal/Gns. pr. måned
2009 278
2010 269
2011 210
2012 218
2013 186
2014 146
2015 168
2016 197
2017 189
2018 203
2019 216
2020 185
2021 181

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold