Hold godt øje med din Skattekonto – Indestående kan blive udbetalt til NemKonto
Ny lovgivning genindfører den gamle beløbsgrænse på 200.000 kr. på virksomheders skattekonto. Har din virksomhed benyttet sig af det midlertidige højere loft over indeståendet på Skattekontoen i forbindelse med coronaordningerne, er midlerne udbetalt til NemKonto.
Ca. 12.000 virksomheder benyttede sig af muligheden for et højere loft over indeståendet på Skattekontoen i forbindelse med coronaordningerne. Ny lovgivning genindfører den gamle beløbsgrænse på 200.000 kr. med virkning fra den 15. juni.
Er du en af de virksomhedsindehavere, der dengang satte din udbetalingsgrænse på Skattekontoen højere end 200.000 kr., vil du opleve, at den er sat ned til 0 kr. fra nu af. Det betyder, at et eventuelt overskydende beløb, det vil sige hele saldoen, nu bliver udbetalt til din virksomheds NemKonto.
Du skal derfor holde øje med din Skattekonto og føre midler tilbage, så der er penge til at dække eventuelle betalinger af skatte- eller afgiftskrav til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har sendt breve direkte til de ca. 12.000 virksomheder og varslet den nye udbetalingsgrænse.
Formålet er at forhindre, at en virksomhed tror, at der er penge på Skattekontoen til at betale et skatte- eller afgiftskrav, for så at konstatere, at hele saldoen nu er blevet udbetalt til virksomhedens NemKonto, og virksomheden derfor ikke får betalt sine krav rettidigt.
Hvis du som virksomhedsejer stadig ønsker at have en udbetalingsgrænse, skal du selv sørge for at sætte den til maksimalt 200.000 kr.
Du ændrer udbetalingsgrænsen ved at logge på TastSelv Erhverv à Skattekontoen à Udbetalingsgrænse.
Du kan læse mere om udbetalingsgrænsen på skat.dk/skattekontoen.
Info om COVID-19
Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.