– Virker det?

- Ja, vi har da fået valset den første produktions­plade.

Adm. direktør Anders Søe-Jensen tager en hurtig snak med medarbejderne under rundvisningen på Bladt Industries kommende fynske fabrik, hvor omkring 400 nyansatte medarbejdere snart skal være i fuld gang med at forme, svejse og levere stålfundamenter til havvindmøller.

Erfarne medarbejdere fra Bladts fabrik i Aalborg er indtil videre hentet til Fyn for at prøvekøre og installere maskiner og udstyr i omgivelser, der ikke er helt almindelige. Alle dimensioner er nemlig gigantiske, hvor den omtalte valse eksempelvis bøjer de op til 20 centimeter tykke stålplader på størrelse med en bus til cylindre, der siden svejses sammen til 3.000 ton tunge rør, der skal holde verdens største vindmøller på plads på alverdens havbunde.

Til denne produktion er rammerne – det tidligere Odense Staalskibsværft på Lindø, der i årtier blandt andet byggede verdens største containerskibe – et drømmescenarie, som Bladt direktøren udtrykker det, da han kører rundt og viser området frem, mens han peger og fortæller:

– Her er en kajplads på 250 meter, og der kan laves singleløft på 20.000 ton ad gangen. Her lægges jernbanespor, og her får vi plads til de færdige monopæle. Og det kræver en del plads, når vi skal oplagre måske 50 monopæle, der er 120 meter lange og 10 – 15 meter i diameter.

Bladt bruger seks haller, og et nyt kajareal på størrelse med omkring 50 fodboldbaner skal efter planen have sin første monopæl klar på kajen i år. Men med Ukrainekrigens start i februar kom der uventede udfordringer, der i værste fald kunne have gjort drømmen til et mareridt.

40 procent af stålet forsvandt

– Når Rusland og Ukraine leverer 40 procent af den europæiske stål, og den leverance pludselig forsvinder, så sker der voldsomme ting. Vi har været nødt til at fægte os igennem en situation, hvor råvarepriserne steg til det dobbelte i løbet af en uge. Det har ikke været sjovt, siger Anders Søe-Jensen og fortsætter:

– I starten af marts besøgte jeg eksempelvis et stort tysk stålværk for at købe råmaterialer. Om eftermiddagen fik jeg et tilbud med besked om, at det kun var gyldigt indtil næste morgen klokken 8.00. Det er vi mildt sagt ikke vant til. Panikken har nu heldigvis lagt sig, men vi lever i dag med en ny forståelse af, hvad der er normalt.

Bladt Industries er sikret i sine kontrakter mod at skulle bære ekstraudgifterne ved så store udsving på blandt andet stålpriserne. Og virksomheden har fundet løsninger med stål fra andre dele af verden, så kontrakterne, der fylder ordrebogen de næste år, bliver opfyldt.

En anden udfordring var, at underleverandører i Polen mistede deres ukrainske medarbejdere, som tog hjem for at gå i krig.

– Men vi er ved at indstille os på et nyt normal, hvor kontrakter skal forhandles i et nyt miljø, og vi skal være klar til at omstille os hurtigere end før. Udviklingen har tvunget os til at blive ekstra skarpe på, hvad der kan gå galt og have løsningerne klar, og vi skal tænke endnu længere frem end før. Virkeligheden er jo, at når en kilde til råvarer eller andre ting lukker ned, så bliver andre interessante. Og selv om priserne stiger, lykkes det at få tingene til at gå op, siger Anders Søe-Jensen.

Bladt Industries opererer ofte med længere leveringstider, hvor stålet ikke altid skal bruges her og nu. Det giver en smidighed i indkøbene, som dæmper risikoen.

Markedet er en drøm

På trods af udfordringen er virksomheden rent markedsmæssigt i en drømmesituation. Ukrainekrisen har medvirket til at øge interessen for havvind, fordi USA og lande i Europa vil gøre sig uafhængige af russisk gas. Det blev blandt andet understreget med ”Esbjergaftalen” i maj, hvor Danmark, Tyskland, Holland og Belgien skrev under på at gå fra en ambition til en forpligtelse af havvind i Nordsøen til det tidobbelte fra i dag, nemlig til 150 gigawatt.

– Vi er samlet set et godt sted i livet, hvor vi har potentiale for at vækste voldsomt, fordi der skal bygges rigtig mange vindmøller og rigtig mange fundamenter. Med den volumen, der efterspørges, kan vi skabe nogle stordriftsfordele, som vi blandt andet vil kunne indfri med vores fabrikker i Aalborg og her på Lindø, siger Anders Søe-Jensen.

Bladt Industries ”gode sted i livet” er understøttet af virksomhedens eget strategiske kursskifte for to år siden. Virksomheden blev grundlagt i 1965 i Aalborg og specialiserede sig op gennem 1970’erne i store stålkonstruktioner til især infrastruktur og offshore olie- og gasindustrien på Nordsøen. Ved årtusindskiftet leverede virksomheden de første stålelementer til vindindustrien, og i 2020 besluttede ejerne at gå all in på den grønne omstilling og havvind.

Anders Søe-Jensen blev ansat til at føre strategien ud i livet, og siden er det gået stærkt. Olie- og gasaktiviteter er solgt fra, og i 2021 blev det offentliggjort, at Bladt fordobler sin størrelse med den nye produktionsfacilitet i Lindø Industripark. Bladt producerer også såkaldte substationer på Lindø, og om kort tid går den egentlige serieproduktion af de største XXL-monopæle i gang. I Aalborg vil der fremover være fokus på de såkaldte transition pieces – overgangsstykker, der sidder mellem monopælen og selve vindmøllen.

Brug for grøn arbejdskraft

I Aalborg har virksomhedens omkring 400 medarbejdere hænderne fulde frem til 2025, mens virksomheden er i gang med at sikre sig et tilsvarende antal på Lindø og samtidig skabe 45 lærlingepladser.

Bladt Industries søger efter de nye medarbejdere flere steder.

– Det er en stor markedsføringsopgave at trække folk her til, for mange mangler arbejdskraft. Vi er startet lokalt med Lindø og Munkebo samt mere regionalt. Og vi ser også uden for landets grænser. Vi har etableret svejseskoler i Polen og Rumænien, hvor vi tjekker, om de har de nødvendige certifikater, før de kommer til os, siger han og slutter rundturen:

– Der er tryk på med at skaffe folk. Men jeg tror på, at vi kan tiltrække mange, som har en høj faglig stolthed, og som gerne vil bruge deres færdigheder på at bidrage til den grønne omstilling. I 2030 vil vi have medvirket til at spare 90 millioner ton CO2 med vores leverancer til vindenergi. Det er tre gange så meget som Danmarks samlede klimaambition. Det er værd at være med til.

Artiklen er bragt i magasinet nedenfor under temaet "Verden i forandring":