Virksomhederne, der har oplevet meromkostninger som følge af brexit, kan nu søge om kompensation.

Foto: DI
22.09.22 DIB Nyheder

Få op til 250.000 kroner i brexit kompensation

Erhvervsstyrelsen har åbnet for en ny kompensationspulje, som giver virksomhederne mulighed for at få op til 250.000 kroner i kompensation for meromkostninger som følge af brexit.

Virksomheder kan gennem puljen ansøge om kompensation for op til 50 pct. af deres dokumenterede meromkostninger, der er afholdt som en direkte konsekvens af Brexit, i perioden fra den 1. januar 2020 frem til og med ansøgningstidspunktet. Kompensationen kan imidlertid højest være 250.000 kr. og minimum 20.000 kr. Puljen er finansieret af Den Europæiske Union. 

For at få del i kompensationen skal virksomhederne leve op til en række betingelser. Betingelserne fremgår bl.a. i ansøgningsvejledningen, som findes her (ansøgningsfristen for 2022 er nået).

Puljen har to ansøgningsrunder. Den første runde åbner for ansøgninger den 22. september 2022 med frist for indsendelse af ansøgninger den 15. november 2022. Anden ansøgningsrunde vil blive sat i gang i 2023.

Ansøgningsblanketten for første runde og tilhørende ansøgningsvejledning kan tilgås her (ansøgningsfristen for 2022 er nået).

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Relateret indhold