Flere medarbejdere fra andre lande samt øget beskæftigelse blandt seniorerne er med til at løfte beskæftigelsen.

20.10.23 DIB Nyheder

Danmark runder milepæl: 3.000.000 i job

Med en stigning på 4.300 personer i beskæftigelse i august måned runder vi en milepæl på tre millioner beskæftigede i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik.

Antallet af lønmodtagere steg med 4300 personer fra juli til august, og dermed har vi rundet tre millioner i beskæftigelse i Danmark, hvilket er rekordhøjt.

- Det er utrolig glædeligt, at vi i august måned rundede en stor milepæl på tre millioner i beskæftigelse i Danmark. Det var ikke en selvfølge, at vi ville lykkedes med det i en periode med kraftigt stigende renter, og meget få ledige at rekruttere fra, siger Laurids Cordtz Larsen, chefkonsulent i Dansk Industri.

En stor del af fremgangen kan ifølge DI tilskrives de mange internationale medarbejdere, som kommer i job i Danmark.

- Det skyldes i høj grad den internationale arbejdskraft, at vi runder milepælen. Omkring tre ud af fire af de beskæftigede, der er kommet til det seneste år, er internationale medarbejdere. Samtidig fortsætter den flotte fremgang i beskæftigelsen blandt seniorer og særligt for dem over 65 år, siger Laurids Cordtz Larsen.

Selv om det vækker glæde, at beskæftigelsen er i fremgang, så oplever mange virksomheder, at de søger forgæves efter nye medarbejdere. Det kan hæmme væksten på sigt, advarer DI.

- Samtidig med at beskæftigelsen gang på gang slår rekord, så oplever alt for mange virksomheder, at de forgæves forsøger at rekruttere nye medarbejdere, og at mangel på arbejdskraft stadig er den største vækstbarriere, siger Laurids Cordtz Larsen.

Læs også: 87 ud af 100 går direkte fra læreplads til fast arbejde

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Laurids Cordtz Larsen

Laurids Cordtz Larsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3593
  • Mobil +45 2135 9587
  • E-mail lacl@di.dk

Relateret indhold