Indlægget har også været bragt i Børsen

De vil ikke tales ned til, de store globale spillere. Kina og Indien er trætte af europæisk moraliseren, toppet med en alt-eller-intet attitude i handelsforhandlinger. EU’s chefforhandlere hører det igen og igen: “Vil I indgå aftaler, må I forlade den selvvalgte moralske osteklokke”.

Vi europæere har haft travlt med at påpege fejl og mangler på klima- og menneskerettighedsområdet og i forhold til vores fint udviklede regelsæt, hvor vi hurtigt løfter en pegefinger og truer med sanktionere, hvis dele af en handelsaftale ikke overholdes. Men i tid med voksende geopolitisk tumult er vi nødt til at søge en langt mere kompromissøgende handelspolitik.

Tyngdepunkt mod øst

Verdens tyngdepunkt er nemlig rykket mod øst i takt med, at Vestens mulighed for at lægge kursen internationalt langsomt skranter. De globale magtforhold er i bevægelse, og frem på den store scene toner Indien, verdens største demokrati – og en strategisk afgørende partner for Europa.

I den global magtkamp med autokratiske stater som Rusland og Kina er vi i EU nødt til at dyrke demokratiske alliancer med lande som Indien. Det kræver dog en ny tilgang til blandt andet handelspolitik, så fremadstormende lande vil åbne op for tættere samarbejde.

Indiens voksende betydning var tydelig i kommissionsformand Ursula von der Leyens årlige tale til det europæiske fællesskab. Von der Leyen annoncerede flere gigantiske infrastrukturprojekter, der skal binde Indien og EU-lande tættere sammen: Jernbane, brintledning samt elektricitets- og højhastighedsdatakabler.

Også blandt EU’s mest magtfulde lande fylder Indien tiltagende mere og mere. Tidligere i år tog Tysklands kansler, Olaf Scholz, til Indien for første gang i sin regeringstid for at styrke landenes bånd. Et af de centrale temaer var selvsagt ønsket om en handelsaftale mellem EU og Indien – måske allerede i år eller næste år.

Handelsaftale kræver opgør med handelspolitisk linje

Ligesom den tyske statsleder håber vi, som henholdsvis formand for Europa-Parlamentets Indien-delegation og chef for global handel i DI, på en handelsaftale snarest muligt. Med sine 1,4 mia. indbyggere og en buldrende økonomisk udvikling er Indien et attraktivt eksportmarked, der kan være med til at styrke EU’s globale værdikæder. Derudover kan en handelsaftale med øget eksport af bl.a. grønne teknologier og industrivarer sparke den grønne omstilling op i en skala, der har global betydning.

Forhandlingerne om en handelsaftale med Indien blev genoptaget i sommeren 2022 og er heldigvis i fuld gang med sjette runde i forhandlingslokalet i oktober.

Men en handelsaftale kræver som sagt et opgør med EU’s nuværende handelspolitiske linje. Faktisk har højtstående stemmer fra både Indien og andre regionale stormagter som Brasilien de seneste måneder efterspurgt større fleksibilitet fra EU i handelsforhandlinger. Manglende tillid og trusler om sanktioner, før nye aftaler er indgået, skræmmer mulige handelspartnere væk fra det europæiske fællesskab.

Der er ikke råd til guldstandard

EU’s krav på arbejdstagerrettigheder og bæredygtighedskrav afspejler i for høj grad europæiske standarder og tager i mindre grad højde for andre landes udgangspunkt. Handelsaftalen med New Zealand, som reelt giver EU mulighed for at sanktionere, udgør en tiltænkt ny guldstandard for handelsforhandlinger. Men – vi begår en fejl ved at fastholde en “one size fits all”-tilgang.

Vi har i EU ganske enkelt ikke råd til at fastlægge en guldstandard, der afholder andre lande fra at handle med os. For de “Globale Syd-økonomier” minder det mest af alt om slet skjult neokolonial protektionisme, når vi nægter at indgå aftaler uden først at forpligte fremtidige partnere på at lade sig sanktionere for at bryde krav, som EU insisterer på.

Vi skal naturligvis ikke ofre egne grønne ambitioner i handelspolitikken, men det må balanceres, og for både os og inderne er aftalens økonomiske – og ikke mindst geostrategiske – betydning nu så stor, at vi med rimelighed kan sige, at aftalen er “too big to fail”.

Moderer selvforståelsen

Magtens vinde blæser i dag anderledes end for ti år siden, og derfor er vi nødt til at omlægge vores handelspolitiske kurs, hvis vi skal bevare et håb om at udbrede bæredygtig vækst og velstand til glæde for befolkninger i verdens spirende demokratier

Vi skal i Vesten – i EU og i Danmark – indstille os på en mere realistisk handelspolitik. Vi skal moderere vores selvforståelse som verdens moralske vogter og finde tilbage til grundtanken: De største fremskridt for klima og miljø, arbejdstager- og menneskerettigheder og velstand opnås gennem samhandel.

Læs også: DI roser klimarådets fokus på Danmarks globale klimaaftryk