Tilbagetrækningsordninger trækker tusinder ud af arbejdsmarkedet
Især ordningerne seniorpension og tidlig pension har ført til tab af det, der svarer til 10.000 fuldtidsbeskæftigede. DI ærgrer sig over udviklingen.
45.000 personer har i 2023 valgt en tidlig tilbagetrækningsydelse, der helt eller delvist betyder, at de ikke længere er del af arbejdsmarkedet. Gør man tallet op i fuldtidsbeskæftigede svarer det til 10.000 færre fuldtidsbeskæftigede, viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI).
- Der er sket en meget kraftig stigning siden 2018. Faktisk er der mere end dobbelt så mange nu, der tilgår en af de tidlige tilbagetrækningsordninger. Til trods for efterlønsperioden gradvist er sat ned fra fem til tre år, siger Steen Nielsen, vicedirektør i DI.
Det er især indførslen af ordningerne seniorpension og tidlig pension (populært kaldet Arne-pensionen), som har betydet, at flere har trukket sig tilbage. Derfor ærgrer det også Steen Nielsen, at regeringen ikke længere har planer om at reformere tilbagetrækningsordningerne, så færre forlader arbejdsmarkedet.
- Der skal selvfølgelig være ordninger, der sikrer folk, der af den ene eller den anden årsag ikke kan arbejde. Men der er stadig et kæmpe behov for flere hænder på arbejdsmarkedet, og derfor er det helt nødvendigt, at Folketinget laver reformer, der gør det attraktivt for flere at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, siger Steen Nielsen.
Læs også: Lars Løkke fjerner skadelig visumkø for internationale ansatte