Dette indlæg er først publiceret som en kommentar i Dagbladet Børsen i anledning af etåret for Ruslands invasion af Ukraine. 

Nogle gange ændrer verden sig mere på et øjeblik, end den gør i mange år. Et sådan øjeblik indtraf, da Rusland invaderede Ukraine.

Pludselig var der igen krig på europæisk jord. Pludselig var frygten for atomkrig igen at finde i danskernes sind.

Invasionen ændrede også fundamentalt på den verden, som danske virksomheder agerer i. Helt konkret stillede danske virksomheder sig til rådighed for genopbygning af landet helt fra begyndelsen. Set fra helikopterperspektiv punkterede krigen årtiers tiltro til globaliseringens rolige og stabile fremskridt. Og troen på at med samhandel og gensidig afhængighed følger fred og demokratisering blev kastet på den historiske mødding.

Her på etårsdagen for invasionen må vi – heldigvis - også konstatere, at udviklingen siden hen også har bevist, at dansk og europæisk erhvervsliv har en bemærkelsesværdig tilpasningsevne.

Hvad vi har været vidne til i det forgangne år, er virksomheder, der tilpasser sig til en ny virkelighed. Det gælder både i forhold til ændrede politiske landskaber og nye sanktionsregimer. Det gælder i forhold energiforsyningen, hvor russisk naturgasimport til EU i år er reduceret med godt 75 procent i forhold til sidste år. Og det gælder i forhold til jagten på nye samarbejdspartnere, på nye leverandører og på andre afsætningsmuligheder.

Er alt så godt? Langt fra. Først og fremmest dør der hver dag uskyldige i Ukraine. Det er og bliver den største katastrofe. Men det er også blevet sværere at drive virksomhed. En stadig voksende grad af kompleksitet og usikkerhed har indfundet sig. Noget af udviklingen er skabt af krigen i Ukraine. Andet var allerede på vej før krigens start, men er speedet op af krigsudbruddet. 

Helt åbenlyst er der kommet en større risiko ved at agere globalt, som tusindvis af danske virksomheder gør hver eneste dag. Det øger risikoen for virksomhederne. Og det øger risikoen for den dansk økonomi, der i høj grad er bygget op omkring virksomhedernes muligheder for at handle og agere globalt.

Virksomhedslederne må regne risikoen ind for abrupte forstyrrelser af alt fra regler og regimer for handel ind til pludselige stop i leverancerne. Tænk blot på, hvordan krigen og mindre tro på globaliseringens positive betydning for udviklingen i verden har skubbet til America First-dagsordenen og protektionismen i USA. Senest på det grønne område eksemplificeret ved den amerikanske Inflation Reduction Act.

Modsvaret fra virksomhederne er – og skal være – at de mindsker deres afhængighed af ét enkelt marked. Af én enkelt leverandør. Breder forsyningslinjerne ud. Men det kommer med en pris, nemlig højere omkostninger, som vel at mærke kommer oven på de ekstra udgifter, der følger af inflation, højere renter og kampen om ressourcerne. Derfor er det også så vigtigt, at politikere og organisationer har fokus på danske virksomheders konkurrenceevne. I en usikker verden skal vi skabe sikkerhed om de ting, som vi kan styre.