Lars Sandahl: Virksomheder skal vinde som Vingegaard

Sidste år kunne jeg fra mit kontor i Dansk Industri (DI) på Rådhuspladsen kigge lige ud på målstregen, hvor rytterne en efter en kom hamrende ind over stregen efter en første etape med enkeltstart rundt i Københavns gader.

Det var en kæmpeoplevelse, og jeg håber i øvrigt, vi får mange flere af den slags superevents i København og i Danmark i det hele taget. Det, der fascinerer mig, er konkurrencen. Jeg er vild med konkurrence, og også i mit arbejde i DI holder jeg af konkurrence.

I Touren holder jeg øje med, hvordan de 11 danskere klarer sig i konkurrencen mod det internationale felt, og i mit arbejde er det de danske virksomheder, jeg er optaget af. Jeg glæder mig, når det går dem godt, og jeg ærgrer mig, når de lider nederlag, men jeg elsker, at de kæmper og konkurrerer om hver en meter, for hver en udvikling og hvert et salg.

Verdens bedste virksomheder

Sidste år vandt Jonas Vingegaard Tour de France, og danske virksomheder er på nogle områder også blandt verdens bedste. Bare se på vores virksomheder inden for life science, energieffektivisering, design, fødevarer, vedvarende energi og meget mere.

Og det fantastiske er, at vi – danskerne – vinder trods svære odds. Vi er født, som Michael Falch synger, ”i et land uden høje bjerge”, men alligevel vinder danskere bjergetaper, bjergtrøjer og hele cykelløb, Og selvom vi har høje lønninger og få råstoffer, klarer dansk erhvervsliv sig flot i konkurrencen mod verden.

Der, hvor det bliver svært, og hvor jeg bliver bekymret for virksomhederne, er, når uforudsete udfordringer rammer os og vores evne til at konkurrere. Og der er forskellige faktorer, når vi taler konkurrence. Alle bliver ramt af inflation og pandemi, og her konkurrerer landene på at håndtere dem bedst muligt. Og så er der faktorer, som kun rammer danske virksomheder som fx manglende incitamenter til forskning og udvikling og ringere skattevilkår. Det haster at få gjort noget ved det.

I cykelsporten er der nogle, der får gigantiske summer, fordi de har større sponsorer eller sågar hele nationer i ryggen. På samme måde er der i erhvervslivet nogle, der har markant mere medvind.

Udfordringer kloden rundt

Se blot USA’s nye klimapakke, Inflation Reduction Act (IRA). Amerikanerne giver grønne virksomheder med base i USA skatterabatter og tilskud for 369 mia. dollar. til den grønne omstilling. Det er mere end 2500 mia. kroner!

Kineserne står også på spring. Ikke bare i Kina, men i hele verden. De er med massiv støtte hjemmefra i gang med at vinde kampen om Afrika, og det gælder også i Sydamerika og store dele af Asien. Derfor er det på høje tid, at vi i Europa vågner op. For lige om lidt er det for sent.

Samtidig ser vi, at Europa bliver reguleret langt hårdere end verden omkring os. Vi bliver ramt af myriader af regler og rapporteringstunge krav og er reguleret langt hårdere end verden omkring os. Alene de nye krav om den såkaldte CSRD-rapportering til virksomhederne indeholder 12 standarder, der dækker miljø, det sociale område og selskabsledelse, 85 oplysningskrav og i alt 1.144 kvalitative og kvantitative datapunkter. CSRD og de følgende standarder er helt nødvendige i den grønne omstilling, men vi selvfølgelig skal gøre dem så relevante og virksomhedsnære og så lidt byrdefulde som mulig. Det er vi lykkedes med en del af vejen ved halvering af standarderne, men virksomhederne har fortsat en kolossal opgave med rapportering foran sig.

Gør det så noget, spørger du måske? Svaret er ja. På mit seneste møde i Business Europe (et europæisk svar på DI) lige før sommerferien, diskuterede vi dette. Og den samlede konklusion er, at investeringer i øjeblikket sejler uden om Europa, og at også europæiske virksomheder søger mod andre destinationer, for virksomheders investeringer flytter derhen, hvor det er mest attraktivt.

Med et bjerg af bøvl og byrder og vanskelige skattevilkår foran sig, er det svært at bebrejde dem. Det er lidt som den tidligere cykelrytter Jesper Skibby en gang sagde om bjergene i Frankrig: "Når jeg om aftenen går i seng, så håber jeg, de er væk næste morgen, men de er der sgu stadigvæk næste morgen."

Pointen er, at de andre lande forbedrer deres konkurrenceforhold for at sikre job og udvikling i eget land. Det har mange gjort gennem tiderne men forskellen på dengang og nu er, at den sikkerhedspolitiske situation dikterer, at vi som lande har brug for en stærk økonomi, der hurtigt kan lave massive investeringer. Det har vi kun, hvis vores erhvervsliv kan konkurrere. Lige nu sygner EU hen. Det rammer Danmark og dansk konkurrencekraft, så vi skal hurtigt være i stand til at fjerne barrierer, der bremser virksomhedernes muligheder, herunder også skatter og afgifter.

Aktivér råderummet 

I Danmark foreslår vi i DI, at vi for at modstå den globale usikkerhed geninvesterer en del af det finansielle råderum i dansk erhvervsliv. Ikke det hele. Men de 10 mia. kr., som  de private virksomheder selv har skabt ved at ansætte flere internationale medarbejdere og fastholde flere seniorer i job. De 10 mia. kr. bør regeringen geninvestere i bedre konkurrencekraft, grønne løsninger og i at få flere hænder på arbejdsmarkedet. Det vil bidrage markant til det danske samfund og samlet set gøre Danmark rigere, grønnere og rustet til kampen om fremtidens arbejdspladser – også i den internationale konkurrence.

Og i Europa er vi helt enige med erhvervsminister Morten Bødskov i behovet  for at se på, om der er veje til direkte, målrettede og afgrænsede statsstøttehåndtag, som vi kan bruge til at sikre, at EU kan fastholde sin position som førende grøn region i verden.

Jeg håber, at dansk og europæisk erhvervsliv får mulighederne for at vinde med de rette vilkår. Nu og i fremtiden. Og så håber jeg selvfølgelig, at Jonas Vingegaard igen kører i gult på Champs-Élysées.

Dette indlæg har været bragt i Børsen 12. juli.