DI: Skattelettelser på finansloven skal hurtigt skaffe arbejdskraft
Dansk Industri anbefaler at lette skatten på arbejde med 1,5 mia. kr. i finansloven for 2024. Dertil bør der findes plads til bedre vilkår for både generationsskifte, forskning og udvikling.
Arbejdskraft er ”den nye valuta”, har det lydt fra regeringen, og står det til Dansk Industri (DI), skal der veksles milliarder af kroner til den denne nye valuta allerede på finansloven for 2024.
Erhvervsorganisationen vil nemlig fra det nye år lette personskatterne for 1,5 mia. kr.
- Det er op over, og det er – om ikke alle mand i bådene – så i hvert fald helst alle mand på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi gerne gøre det mere attraktivt for flere at blive lidt længere på arbejdsmarkedet eller måske komme fra deltid til fuld tid, fortæller Emil Fannikke Kiær, der er politisk direktør i DI.
DI har forslag til at sænke skatten både i bunden, i toppen og midt imellem, og frem mod 2030 har organisationen sat 2 mia. kr. mere af til personskattelettelser end regeringen har på tegnebrættet.
Samlet set vil DI’s forslag til finansloven øge arbejdsudbuddet med 10.000-12.000 personer i 2030.
- Skattelettelserne skal indføres, så det giver mest mulig arbejdskraft for pengene, lige meget hvorhenne på skalaen, din løn ligger. Vi har behov for flere hænder i nærmest alle faggrupper og lønklasser, og derfor skal skattelettelserne være intelligente, og så skal man altså komme i gang med dem allerede i den finanslov, der gælder fra næste år, lyder det fra Emil Fannikke Kiær.
Han påpeger, at der er rigeligt råd til det, efter råderummet er øget med 16 mia. kr. og forventeligt vil stige yderligere.
Læs også: Politiske aftaler giver massivt behov for ekstra hænder
Bedre konkurrencevilkår
DI ønsker sig også, at det danske erhvervsliv fortsat skal være konkurrencedygtigt med landene omkring os, og den politiske direktør peger på to steder, hvor danske skatteforhold er ude af trit med andre lande i EU og OECD.
- Både når vi ser på beskatning af generationsskifte i virksomhederne, og når vi tager fat i fradrag for den private forskning og udvikling, halter vi bagefter. Det skal vi gøre bedre for dansk erhvervsliv, så virksomhederne fortsat kan skabe arbejdspladser og vækst og dermed øge samfundets muligheder for at tjene penge til vores fælles velfærd, siger Emil Fannikke Kiær, som faktisk har et begrundet håb om, at regeringen vil tage begge emner op.
- Både generationsskifteskatten og fradraget for forskning og udvikling er en del af regeringsgrundlaget, og regeringen har jo også allerede igangsat et at arbejde med at få det på plads, og dermed vil det jo blot være en effektuering af tiltag, som regeringen allerede har lovet.
Forbedret vilkår for generationsskifte
Konkret ønsker DI at nedsætte skatten på generationsskifte og ikke mindst sikre, at virksomhederne igen får et retskrav på at kunne anvende en skematisk model til værdiansættelse af virksomheden med henblik på beregning af generationsskifteskatten.
For forskning og udvikling (FoU) vil man have genindført F&U-fradraget permanent til 130 pct. uden loft over. Og så ønsker man en mere konkurrencedygtig selskabsskat på 20 pct.
- Heldigvis lyder det til, at mange partier er enige med os, så vi synes bestemt, at det er meget realistiske ønsker vi har til finansloven for 2024. Både når vi vil gøre det mere attraktivt at arbejde, og det handler om at styrke virksomhedernes evne til at klare sig, siger Emil Fannikke Kiær.
