Andreas Mogensen skal blandt andet udføre flere forsøg for danske virksomheder på sin seks måneder lange rummission.

22.08.23 DIB Nyheder

NASA giver grønt lys til rum-affyring

Andreas Mogensen ser endelig ud til, at komme afsted til den internationale rumstation hvor Dansk Industri også holder fernisering på sin udstilling om danske virksomheders rolle i missionen.

Kl. 9.49 dansk tid fredag d. 25. august bliver den danske astronaut Andreas Mogensen opsendt til Den Internationale Rumstation, ISS.

Det oplyser den amerikanske rumfartsorganisation NASA i en pressemeddelelse.

Meddelelsen kommer efter, at opsendelsen har været rykket frem og tilbage tre gange på grund af forskellige problemer, men nu skulle den være god nok.

Andreas Mogensen tager den tyve timer lange tur til ISS sammen med tre kolleger, hvor de efter planen skal tilbringe de næste seks måneder.

Danske virksomheder er med

Andreas Mogensen har rollen som commander for den fire mand store besætning og skal på missionen blandt andet udføre ti forsøg for danske virksomheder, som spænder fra klimaforskning over søvnforskning til test af filtersystem til vandrensning.

Det glæder underdirektør for uddannelse og forskning, Mikkel Haarder, i Dansk Industri.

- Når Andreas Mogensen skal ud på sin anden rummission er det sammen med udstyr fra danske virksomheder. Virksomheder der både skal hjælpe astronauterne med deres daglige træning, men også et anlæg, som f.eks. skal rense urin om til vand. Rumteknologi kan altså være med til at afvæbne store kriser og f.eks. udvikle metoder, der skal skabe mere rent drikkevand i fremtiden, siger Mikkel Haarder.

Mere naturvidenskab

Mikkel Haarder ser Andreas Mogensens rummission, som en fantastisk reklame for hvad dansk forskning og udvikling kan.

- Derfor skal vi selvfølgelig blive ved med at sætte skub på dansk forskning, virksomheder og studerende indenfor naturvidenskaben. For Andreas Mogensens rejse ud i rummet kan også skabe forskning, der hjælper fremtidens generationer, og som samtidig styrker dansk eksport,” pointerer han.

I forbindelse med opsendelsen holder DI fernisering for en udstilling om Andreas Mogensens Rumrejse og den danske rumindustris bidrag til rejsen d. 25. august fra kl. 8.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Louise Wendt Jensen
Skrevet af:

Louise Wendt Jensen

Mikkel Haarder

Mikkel Haarder

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3574
  • Mobil +45 2577 9161
  • E-mail miha@di.dk

Relateret indhold