10 millioner styk højteknologiske hygiejnebind har Koldingvirksomheden Real Relief ApS fået produceret og solgt til de store nødhjælpsorganisationer siden opfindelsen for syv år siden.

Det må være en sej opfindelse, tænker du nok. Og det er det.

Safepad er et såkaldt ”smart” hygiejne­bind, hvor tekstilfibrene har fået en antimikrobiel behandling, der gør stoffet positivt ladet. Det vil sige, at det nærmest suger mikrober, der er negativt ladede, til sig. Resultatet er et bind, der kan bruges under alle forhold, der virker, også selvom det bliver vasket i forurenet vand, og det kan genanvendes.

Sejt solgt, tænker du måske også. 10 millioner styk er jo nogle stykker.

Men spørger man Trine Angeline Sig, adm. direktør og medejer af Real Relief, om det ikke er meget godt gået – særligt når man tænker på, at virksomheden består af i alt 12 fastansatte medarbejdere – fire i Danmark og otte på kontoret i Indien – er svaret nej.

Og inde i det nej ligger en del af forklaringen på, hvorfor hun gør det, hun gør.

– Et salg på 10 millioner styk er ikke tilfredsstillende så længe, vi ikke er nået ud til alle. Så længe der findes millioner af piger, der ikke kan komme i skole, og kvinder, der ikke kan arbejde eller færdes frit, når de har menstruation. Og jeg samtidig ved, at vi kunne producere 10 millioner Safepads om måneden, så er det ikke tilfredsstillende, og det har jeg tænkt mig at gøre noget ved, siger hun.

Læs også: Vil du sælge til FN-systemet 

Den ydmygende uretfærdighed

Trine Angeline Sig bliver både ekstremt provokeret og motiveret af det, der med et engelsk udtryk kaldes ”period poverty”.

– Jeg opdagede det første gang i Kenya for mange år siden. Fra hotellet kunne jeg se piger og unge kvinder, der var på stranden og konstant løb ud i vandet. Tjeneren forklarede, at de havde menstruation, og ikke kunne gå i skole, fordi de ikke havde råd til menstruationsprodukter. Senere fortalte nogle af pigerne mig, at de havde måttet prostituere sig, simpelthen sælge deres kroppe, for at få råd til bind. Den ydmygende uretfærdighed var en voldsom øjenåbner for mig, siger hun.

Senere hørte Trine Angeline Sig om piger og kvinder i Afrika, der begik selvmord af skam, fordi de var blevet smidt ud af skolen for at bløde igennem – og kvinder i Nepal, der døde af slangebid i afsidesliggende menstruationshytter.

– Det kan jo ikke være rigtigt, at noget så naturligt som at menstruere – som halvdelen af jordens befolkning bruger to måneder på hvert eneste år i cirka 40 år – er så tabubelagt. Og at det sammen med den manglende adgang til hygiejnebind afskærer millioner af piger og kvinder fra at få en uddannelse, siger hun.

Læs også: Løsninger vokser ikke af sig selv

Jeg blev så meget klogere

Trine Angeline Sigs modtræk blev det, hun beskriver som Real Relief’s mission: At opfinde og bringe en løsning til markedet, der kan redde eller forbedre livet for kvinder i tredjeverdens lande. I det her tilfælde det ”smarte” bind Safepad, der i 2018 fik Danish Design Award i kategorien ”Daily Life”.

– Tanken var, at det skal f... ikke være derfor, de ikke får en uddannelse. Det skal ikke være manglen på genanvendelige hygiejneprodukter, der afgør, om piger og kvinder kommer i skole og på længere sigt bliver beslutningstagere, der kan ændre verden. Alt andet er jo dumt, når vi nu ved, at investering i piger og kvinder kan aflæses direkte på et lands BNP. Og at ingen lande når et højt udviklingsstadie, før de gør det, siger Real Relief’s adm. direktør.

Hun fortæller også, at hun den gang tilbage i 2016 var sikker på, at hendes virksomhed med Safepad sad med en virkelig god forretning på hånden i et super interessant marked.

– Behovet – og dermed efterspørgslen – er jo enorm. Real Relief’s kapacitet kan skaleres uden problemer, så udbuddet var også på plads og dermed business casen. Troede jeg. Siden blev jeg så meget klogere, for det har været – og er – meget op ad bakke at få ”funding” til det her område, siger Trine Angeline Sig.

Så blev det pludselig et træls møde

Real Relief’s kunder er de store nødhjælpsorganisationer som for eksempel Internationalt Røde Kors, UNICEF, CARE samt diverse FN-organisationer.

Koldingvirksomhedens udgangspunkt tilbage i starten af nullerne var at opfinde og producere malariasikre myggenet, der med slow release insektgift i tekstilfibrene redder liv for dem, der sover under det – uden at belaste mennesker eller miljø. Og de sælger nærmest sig selv.

– Myggenettene er nemme at tale om og nemme at få funding til, for de fleste kender tallene for, hvor mange børn, der dør af malaria i minuttet. Menstruationshygiejne er derimod svært. Så svært at jeg til møder i visse lande helt bevidst starter med at tale om vores fine, ufarlige myggenet og først til sidst bringer Safepad på banen. Og så er der pludselig hverken mere tid eller flere penge, og stemningen er træls, fortæller Trine Angeline Sig.

Vendepunktet for Safepad kom med en rammeaftale med UNICEF i 2019, og i dag er blandt andre PlanBørnefonden, Verdensbanken og Danida med på vognen.

Med livet som indsats

I Indien bliver stoffet til Safepad produceret og kemisk behandlet. I Afghanistan, Bangladesh, Nepal, Uganda, Zambia, Sydafrika, Nigeria og Malawi bliver stoffet klippet, syet og samlet til Safepad, der kan sendes ud med nødhjælp.

Pengene kommer fra blandt andre Danida – som støtte til at skabe job i regionerne. I Laos støtter Verdensbanken desuden en produktion af Safepad i et såkaldt Livelihood Project.

– Vi sagde bare ja tak, så kommer der et ekstra lag på i form af ”decent jobs” eller ”livelihood”, men det er også lidt vildt, at det skal være så sindssygt svært at få penge direkte til Safepad, siger Real Relief’s adm. direktør.

Trine Angeline Sig glæder sig over, at menstruationsaktivismen bobler og blomstrer – ikke kun i Europa, men også i Afrika. Men ærgrer sig over næsten dagligt at blive konfronteret med, at piger og kvinder ikke har den samme værdi som mænd. Og at menstruationhygiejneområdet derfor ikke er nævnt i så meget som en bisætning under Verdensmålene. Til trods for den enorme indflydelse det har på blandt andet uddannelse, når millioner af piger og kvinder hver måned ikke kan gå i skole eller på arbejde.

Når hun fortsat er fast besluttet på at gøre sit for at få skovlen under ”period poverty” ved at få de store nødhjælps­organisationer med på at købe Safepad i de mængder, der skal til, handler det blandt andet om en oplevelse på satellitproduktionsfabrikken i Afghanistan.

– Efter den amerikanske tilbagetrækning var det Taliban, jeg skulle forhandle med for at få produktionen til at fortsætte. Jeg var meget i tvivl – kunne jeg det, ville jeg det? Men de 125 kvinder på fabrikken insisterede. De elsker deres job, og de går på arbejde – og på gaderne – med livet som indsats. Så klarer jeg også, at salget af Safepad er lidt op ad bakke for mig både i Danmark og ude i verden, siger Trine Angeline Sig.

Læs også: ”Jeg bliver den første kvindelige VVS’er i vores område”