Foto: Christer Holte
28.09.23 DIB Nyheder

Kina er og forbliver vigtig for MAN og Grundfos

Grundfos’ adm. direktør Poul Due Jensen og Country Manager Bjarne Foldager fra MAN Energy Solutions beskrev deres forhold til Kina ved DI Topmødet.

Samhandlen med Kina kom på dagsordnen ved DI Topmødet i Herning, hvor Grundfos adm. direktør Poul Due Jensen og Bjarne Foldager, der er senior vice president og country manager hos MAN Energy Solutions, der fremstiller skibsmotorer gav deres perspektiver på eksport til en af verdens store vækstmotorer i en tid præget af handelskrig.

- Vi kan ikke dekoble os fra Kina, konstaterede Bjarne Foldager.

Han beskrev sine og virksomhedens erfaringer med at drive forretning i landet – nu på 43. år. Han forklarede blandt andet om vigtigheden af de personlige relationer, der kan tage år at opbygge, og hvordan man forhandler med kinesiske kunder og partnere, hvor eksempelvis 10-årige kontrakter fint kunne blive genforhandlet hvert år.

Poul Due Jensen satte også ord på Grundfos arbejde i Kina.

- Kina er et stort land med fantastiske muligheder. Selv om landet kun vokser 5 pct. i år, svarer det til 25 procent af den globale vækst, sagde han.

Grundfos-direktøren beskrev også, hvordan virksomheden med sine produkter kan bidrage til Kinas grønne omstilling og derfor vil fortsætte med at være aktiv i landet. Også selv om handelskrigen fortsætter.

Se hele debatten fra DI Topmødet i den vedhæftede video, hvor også kinesiske Cindy Yu, som er vært på podcasten ”Chinese whispers”, deltog.

Peter Dige Thagesen

Peter Dige Thagesen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3752
  • Mobil +45 2949 4569
  • E-mail pth@di.dk

Relateret indhold